Falafel

Falafler er super gode at have i køleskabet og spise til aftensmad. Dem jeg ikke får spist op til aftensmaden, gemmer jeg altid, og spiser til frokost de næste mange dage oven på rugbrød med f.eks. Urtekrams pesto nedenunder!

Hovedingrediensen i falafler er kikærter. De har et højt indhold af protein og kostfibre, og så indeholder de A og E- vitamin, B-vitaminet folat og mineralerne kalium, calcium, magnesium, fosfor, jern og zink. Kikærter kan øge din energi, på grund af deres høje jernindhold. Dette er særligt vigtigt for menstruerende kvinder, gravide eller ammende kvinder og børn i voksealderen. Jern er en integreret bestanddel af hæmoglobin, der transporterer ilt fra lungerne til alle kroppens celler, og er en del af de vigtigste enzymsystemer til energiproduktion og metabolisme. Kikærter indeholder store mængder af folinsyre (folat) og magnesium. Folat sænker niveauet af aminosyren homocystein og styrker blodkarrene. Undersøgelser har vist at kikærter kan nedsætte risikoen for hjerteanfald. Kikærter indeholder også fytokemikalier kaldet saponiner, der kan fungere som antioxidanter. Det kan nedsætte risikoen for brystkræft, beskytter mod knogleskørhed og minimerer hedeture hos kvinder i overgangsalderen. På grund af et højt fiberindhold og lavt GI (Glykæmisk Indeks), er kikærter fremragende til sin kost, hvis man vil tabe sig. Kikærter kan holde dig mæt længere og dermed hjælpe dig med at kontrollere appetitten.

Her bliver der til ca. 16 stk. store falafler, selvfølgelig afhængig af hvordan du former dem.

Til denne opskrift skal du bruge:

  • 200 gr. tørre kikærter
  • 50 ml. ekstra jomfru olivenolie
  • 50 ml. koldt vand
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 løg (ca. 110 gr.)
  • 2 tsk. karry
  • 3 tsk. garam masala
  • 2 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. himalaya salt
  • Knivspids cayennepeber
  • Friskværnet peber
  • Ca. 20 gr. persille (eller mere!)
  • Evt. 1-2 fed hvidløg

Sådan gør du:

Falafel-01156 Falafel-01157Falafel-01159

Sæt kikærterne i blød i vand natten over, eller mindst 8 timer inden brug. Når de er færdige hælder du vandet fra og skyller dem i koldt vand et par gange. Hæld dem så op i en skål. (De skal ikke koges!) Tilføj olie, vand og citronsaft, og hak løgene i store stykker og kom i. Tag nu din stavblender og blend det til en blød masse (eller put det hele i din foodprocessor.)

Falafel-01161 Falafel-01163Falafel-01162 Falafel-01165

Tilføj nu alle krydderierne, og hak til sidst persillen og bland i. Det gode ved denne opskrift er, at du rent faktisk kan smage på farsen, inden du steger den, så du lettere kan vurdere, om du vil have mere af det ene eller andet i.

Falafel-01166 Falafel-01168

Steg falaflerne i kokosolie eller ekstra jomfru olivenolie, og form dem som du ønsker, afhængig af hvor klistret/knasende du vil have dem. Dem du ser på billedet, blev lidt for klistret indeni, synes jeg, så næste gang vil jeg trykke dem en anelse fladere og bruge lidt mindre fars til hver enkel falafel 😉

Falafel-01170

Falaflerne kan spises til stort set hvad som helst. Denne gang blev det sammen med en stor skål salat og den indiske dahl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *