Om bloggen

Hej med dig og rigtig hjerteligt velkommen til min blog!

Med denne lille video kan du få et indblik i hvem jeg er, og hvilken slags blog jeg har lavet :

På www.laerkelund.dk vil du blive inspireret til at lave lækre og sunde rå kager, farverige juices og smoothies og du vil få en masse glutenfrie, laktosefrie og sukkerfrie opskrifter samt sundhedstips fra hjertet! Stort set alle ingredienserne er økologiske, og hvis du er på udkig efter vegetariske og veganske retter så er du kommet til det rette sted 😉
Jeg har lavet denne blog, fordi jeg brænder for at give mennesker livsenergi og glæde, og jeg har lyst til at inspirere dig til at spise sundere, og gøre dig bevidst om at den mad du spiser, dine tanker, dine omgivelser og hele din livsstil, påvirker din krop.

For at inspirere dig og vejlede dig endnu mere laver jeg også videoepisoder: “Lærkes Lækkerier”, hvor du kan se hvordan en opskrift laves. Gå til Lærkes Lækkerier her.

Via min “shop” kan du også købe mine e-bøger. Jeg har lavet en e-bog med årstidssalater, en jule e-bog med lækre og sunde julegodter, og så har jeg en serie på 4 e-bøger som hver repræsenterer opskrifter for hvert et måltid. Kom til shop siden her.

Derudover kan du på ”SangLærken” købe mine 2 egne sange: ”I’m Sorry” og ”One, Two, Three” samt mange andre numre som jeg synger. Se mere her!

Lad dig blive drysset med kærlighed og fortryllet ind i min magiske verden <3

Copyright

Tekst og billeder her på min blog laerkelund.dk er mine egne medmindre andet er angivet. De er beskyttet af loven om ophavsret, og må ikke bruges uden min tilladelse. Hvis du har lyst til at bruge et billede eller tekst, så kan du kontakte mig, og vi kan snakke om det.

Du må meget gerne dele et link fra min blog og lade dig inspirere.

Sponsorerede indlæg og affiliate links

Hvis du har lyst til, at jeg skal skrive om et produkt, eller du vil indgå i et samarbejde, er du velkommen til at kontakte mig på: mail@laerkelund.dk

Affiliatelinks betyder, at jeg får en mindre kommission, hvis du klikker på linket jeg linker til, og køber varer på siden. Jeg linker kun til produkter jeg selv bruger og anbefaler. Hvis jeg har brugt affiliatelinks, vil det fremgå tydeligt i indlægget.

Jeg takker glædeligt ja til sponsorerede indlæg eller gratis produkter, hvis jeg kan stå inde for det. Det vil altid fremgå tydeligt, hvis indlægget er sponsoreret på den ene eller anden måde.