Blåbærdrøm med lime

Blåbærdrøm med lime er en rå kage fyldt med lækre råvarer som f.eks. nødder, dadler, kakaopulver, kokosolie og vaniljepulver. Kagen er glutenfri, sukkerfri, vegansk og så har den en frisk smag af lime og blåbær. Kagen er ikke så svær at lave, men kræver tid, da lagene helst skal være kolde og faste før næste lag kommer på. Jeg har brugt to små springforme i denne opskrift, som er 11 cm i diameter. På den måde kan du være sikker på at få højde nok på kagen, uden at det skal koste alt for meget.

Til bunden skal du bruge:

  • 100 g valnødder
  • Ca. 100 g dadler
  • 30 g kokosmel
  • 15 g kakaopulver
  • 10 g hybenpulver
  • 1/3 tsk. himalaya salt

Til limelaget skal du bruge:

  • 100 g cashewnødder
  • 20 g agavesirup
  • 40 g kokosolie
  • 1 stor tsk. vaniljepulver
  • Saften og skallen fra 1 lime

Til blåbærlaget skal du bruge:

  • 100 g cashewnødder
  • 40 g agavesirup
  • 50 g kokosolie
  • 100 g frosne blåbær

For at pynte kagen kan du bruge f.eks. alpro piskbar soyafløde eller kokosflødeskum blandet med rødbedesaft og lidt vaniljepulver. Se her hvordan du laver kokosflødeskum.

Sådan gør du:

Blåbærdrøm med lime-3727 Blåbærdrøm med lime-3701Blåbærdrøm med lime-3702 Blåbærdrøm med lime-3703Blåbærdrøm med lime-3704 Blåbærdrøm med lime-3709

Sæt cashewnødderne i blød i vand så det dækker og lad dem stå i ca. 2 timer. I ventetiden kan bunden laves: Blend valnødderne til groft mel i en foodprocessor og tilsæt så alle de resterende ingredienser (husk at udsten dadlerne først.) Blend igen indtil det samler sig, når du presser det sammen med fingrene. Hvis det ikke samler sig, kan du evt. tilsætte flere dadler. Fordel blandingen i to små springforme eller en mellemstor.

Blåbærdrøm med lime-3728 Blåbærdrøm med lime-3729Blåbærdrøm med lime-3731 Blåbærdrøm med lime-3732Blåbærdrøm med lime-3733 Blåbærdrøm med lime-3734

Når cashewnødderne er færdige med at trække hældes vandet ud, og du skal starte med at lave limelaget. Blend først de 100 g cashewnødder og pres så saften ud af limen, riv skallen af på et rivejern, og kom det i foodprocessoren. Tilsæt derefter de resterende ingredienser og blend igen indtil det har fået en ensartet konsistens. Fordel det ud over bundene og stil det så i fryseren i en times tid, eller indtil det er blevet fast. Når det er fast kan blåbærlaget fordeles ud over.

Blåbærdrøm med lime-3735 Blåbærdrøm med lime-3736Blåbærdrøm med lime-3737 Blåbærdrøm med lime-3738Blåbærdrøm med lime-3739 Blåbærdrøm med lime-3740Blåbærdrøm med lime-3741 Blåbærdrøm med lime-3742

Du laver blåbærlaget ved at blende cashewnødder, og derefter tilsætter du agavesirup og kokosolie. Blend igen til det er blevet til en cremet masse. Tilsæt så blåbærrene og blend indtil det er ensartet. Hvis blåbærrene har svært ved at blendes, så lad dem stå lidt og tø inden du blender videre. Put kagen i fryseren igen i en times tid, eller indtil et par timer inden den skal serveres. Herefter opbevares den i køleskabet hvor den kan holde sig en uges tid. Pynt kagen inden den serveres.

Blåbærdrøm med lime-3745Blåbærdrøm med lime-3771Blåbærdrøm med lime-3753

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *