Har du lyst til nogen lette og lækre pandekager? – som også er glutenfrie, sukkerfrie og laktosefrie? Så har du opskriften lige her!
Til ca. 10 små pandekager skal du bruge:
- 2 økologiske æg
- 3 dl. rismælk
- 1 spsk. smeltet kokosolie
- 2,5 dl. fuldkornsrismel
- 1 knivspids himalaya salt
- ¼ tsk. vaniljepulver
- ¼ tsk. stødt kardemomme
- 1 lille tsk. stødt kanel
Bland alle ingredienserne sammen i din blender (smelt kokosolien hvis den er fast) og blend indtil det hele er blandet godt sammen.
Steg pandekagerne på en pande med kokosolie (hvis du ikke er vild med kokossmagen, så brug en kokosolie uden smag, som jeg faktisk har gjort her, dog ikke fordi jeg ikke kan lide smagen, for jeg eeeelsker nemlig kokossmagen!)
Min erfaring siger mig, at de er bedst små! Så bliver de tynde, og sprøde og det er bare lækkert. Vend dem ikke før de er helt stegte, ellers har jeg oplevet at de knækker! Især hvis pandekagen også er stor!
Server med f.eks. økologisk blåbærsyltetøj, hindbærsyltetøj, banan eller hvad du nu lige mærker, at du har brug for <3 Enjoy!
Det’ sgi lækkert! 🙂 <3
Tak skal du have <3 tror også at de lige er noget for dig 😉