I denne julede tid, er det vigtigt med kærlighed. Og hvad er så mere passende end nogle kærlighedsmuffins?! 😉 Disse smager både af jul og kærlighed. Eller de er i hvert fald lavet med kærlighed!
Dette er hvad du skal bruge for at lave ca. 14 muffins:
- 115 g dadler (ca. 10 stk.)
- 250 g kakifrugt (2 stk.)
- 25 g kokosolie
- 1 banan (ca. 85 g)
- 50 g kokosmel
- 60 g fuldkornsrismel
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. stødt ingefær
- 1 tsk. stødt kardemomme
- 1 tsk. stødt kanel
- 2 tsk. kakaopulver
Blend dadlerne og kakifrugten i en foodprocessor og hæld i en skål, smelt kokosolien og mos en banan som begge blandes i. Tilsæt nu resten af ingredienserne: kokosmel, fuldkornsrismel, bagepulver, ingefær, kardemomme, kanel og kakao. Bland godt og fordel i 14 muffinsforme. Bages i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 25 minutter.
Her er hvad du skal bruge til at lave frosting, som du kan lave imens de er i ovnen:
- 1 dåse kokosmælk (vi skal bruge kokosfedtet, og dåsen skal have stået i køleskabet i mindst 1 dag, før vi kan bruge den, derudover skal du vælge en dåse, hvor fedtet og vandet er delt)
- 30 g rødbede
- 1 tsk. vaniljepulver
Åben kokosmælken og skrab kokosfedtet ud, som ligger øverst. Pisk det med hånden og riv eller pres saften af 30 g rødbede og bland i sammen med vaniljepulveret. Sæt det i køleskabet indtil muffinsne er færdige og har kølet lidt af. Når de har det, fordeler du frostingen udover dem. Disse Kærlighedsmuffins er bedst, når de har stået i køleskabet nogle timer, da frostingen bedre har sat sig.
Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂