Så blev det første december og det fejrer jeg med en juleopskrift! Nemlig disse her kanelkranse, som er glutenfrie, veganske og uden tilsat sukker. De er simple at lave og med få ingredienser. De smager mildt af kanel, de er sprøde og de er søde 🙂
Jeg synes, at jul skal være nydelse for alle, også hvis du undgår gluten, laktose, æg og raffineret sukker! Og det kan sagtens lade sig gøre at lave både sunde, søde og lækre julegodter på den måde. Det kan du se resultatet af i min e-bog: Julelækkerier.
Til ca. 13 stk. kanelkranse skal du bruge:
- 100 g mandler
- 150 g dadler
- 40 g kokosolie
- 2 tsk. ceylon kanel
- Lidt himalaya salt
Sådan gør du:
Start med at blend mandlerne til mel i en foodprocessor. Udsten så dadlerne, smelt kokosolien og put det i foodprocessoren sammen med salt og kanel. Blend nu igen indtil det er blevet til en klistret masse.
Tag så bagepapir på en bageplade, put dejen i en sprøjtepose og lav kanelkranse ud af den. Sæt kanelkransene ind i en forvarmet ovn på 175 grader, og bag dem i ca. 10-15 minutter. Lad dem køle af på en rist bagefter. De bliver helt sprøde når de er afkølet! Opbevar dem i en kagedåse.
Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂