Har du brug for ny inspiration til din madpakke? Så har jeg en opskrift til dig, som er let at lave, smager skønt og er sund samtidig! Det er denne Bønnespread med ærter og koriander, som er vegansk og glutenfri.
Det er et perfekt smørepålæg, som mætter og er fyldt med protein og omega 3 fedtsyrer.
Til 1 stor portion skal du bruge:
- 1 dåse butter beans
- 50 g valnødder
- 150 g frosne ærter
- 1 spsk. ekstra jomfru olivenolie
- 1,5 spsk. citronsaft
- 1 tsk. himalaya salt
- Smag til med frisk koriander
- Pynt med lidt olivenolie, sød paprika og frisk koriander
Sådan gør du:
Hæld ærterne over i en skål, og hæld vand over så det dækker, for at de hurtigere tør op. (De behøver ikke være helt optøede, men det kan være svært for din foodprocessor at køre ordenligt rundt, hvis de er helt frosne.) Put så alle ingredienserne ned i din foodprocessor og blend indtil det har fået en ensartet konsistens. Put derefter bønnespreaden over i en beholder/skål med låg og opbevar i køleskabet. Den kan holde sig i ca. 1 uge.