Jeg er begyndt, at eksperimentere mere med bagte kager. Jeg elsker stadig rå kager, og vil også blive ved med at lave dem, men jeg synes at der mangler bageopskrifter på bloggen, så derfor kommer der her en lækker opskrift på veganske og glutenfrie blåbærmuffins! De er lette at lave, ikke alt for søde, og smager både lidt af banan, kanel og blåbær.
Til ca. 10 stk. skal du bruge:
- 1 banan
- 1 spsk. loppefrøskaller
- 1 dl vand
- 30 g kokosolie
- 150 ml rismælk
- 150 g boghvedemel
- 30 g kokosfibermel
- 30 g tapiokastivelse
- 20 g kokossukker
- 1 stor tsk. ceylon kanel
- 2 tsk. bagepulver
- Friske blåbær
Sådan gør du:
Bland loppefrøskallerne sammen med vandet i en lille skål og lad det blive til en slags gelé. Mos imens bananen i en stor skål og tilsæt rismælk og smeltet kokosolie. Når loppefrøskallerne er blevet til en slags gelé rører du også dem i massen. I en anden skål blander du boghvedemel, kokosfibermel, tapiokastivelse, kokossukker, kanel og bagepulver. Bland så det tørre i det våde og rør godt rundt indtil det er blevet til en lækker kagedej.


Fordel dejen ud i ca. 10 muffinsforme og pres til sidst ca. 3 blåbær i hver. Put dem på en bageplade og ind i en forvarmet ovn på 180 grader. Der skal de bages i ca. 25 minutter.
De er virkelig gode at spise som en eftermiddagssnack! Velbekomme
Bliv inspireret til at lave andre skønne retter via mine e-bøger i dette link