Kender du følelsen af at have lyst til et eller andet, men du ved ikke helt hvad det er?
Måske er det en lækker juice! Denne her er i hvert fald sød, stærk og energifuld! 🙂 Og helt
sikkert noget for dig!
Dette skal du bruge:
- 2 æbler (ca. 200 gr.)
- 2 rødbeder (ca. 260 gr.)
- ½ agurk (ca. 145 gr.)
- 2 orange gulerødder (ca. 125 gr.)
- 3 lilla gulerødder (ca. 145 gr.)
- 20 gr. ingefær
Her bliver der lidt mere end 500 ml. ren juice, som kan give glæde til mellem 2 og 4 personer.
Du vasker alle grøntsager, evt. skræller dem og fjerner kernehus, skærer dem over, så de passer i din juicemaskine og så presser du dem! Så simpelt er det! Hvis du synes den er for stærk kan du blande lidt vand i.
Her har du lidt god information om de grøntsager og frugter som er brugt i denne juice:
Æbler:
Du får gode vitaminer fra æbler. Et gennemsnitsæble på 154 gr. indeholder 80 kalorier, 170 gr. kalium, 22 gr. kulhydrat, hvoraf 16 gr. er frugtsukker og 6 gr. er fiber (pektin). Derudover indeholder æbler også A og C vitamin samt jern.
Rødbeder:
Rødbeder indeholder kraftige antioxidanter, C vitamin og store mængder af jern, som er godt for dem, der lider af træthed, og de indeholder folinsyre som bl.a. er godt for blodet. Ja det giver jo mening, når det stort set har samme farve! 😉
Agurk:
Agurk indeholder C vitamin, A vitamin, kalium, mangan, folat og magnesium. Udover det indeholder en agurk 96 % vand og så er de meget basiske.
Gulerødder:
Gulerødder indeholder masser af fibre, vitaminerne C og K og mineralerne kalium og mangan. Derudover indeholder de betacaroten – et forstadie til A-vitamin, som beskytter mod infektioner og er godt for huden og øjnene.
Lilla gulerødder er faktisk den oprindelige gulerod! Den orange udgave blev fremavlet af hollænderne i det 16. århundrede. Det der gør den lilla gulerod lilla, er anthocyaniner, som desværre ofte får en lidt kedelig farve, når den bliver kogt. Udover det er den smuk at se på rå, og smager også godt!
Ingefær:
Her er en liste over noget af det som ingefær indeholder pr. 100 gram:
Natrium: 13 mg.
Kalium: 415 mg.
Magnesium: 43 mg.
Fosfor: 34 mg.
Kalcium: 16 mg.
C-vitamin: 5 mg.
Kulhydrater: 18 gr.
Fiber: 2 gr.
Sukker: 1,7 gr.
Protein: 1,8 gr.
I mere end 2000 år har kinesisk medicin anbefalet brugen af ingefær, til at hjælpe med at helbrede og forebygge en masse sundhedsproblemer. Det er kendt for at fremme energi omsætning i kroppen, mens positivt at øge kroppens stofskifte. Derudover er ingefær kendt for at være effektiv til behandling af grå stær, hjertesygdomme, migræne, slagtilfælde, fodsvamp, forkølelse, kronisk træthed, influenza, hoste, depression, svimmelhed, feber, erektionsproblemer, infertilitet, nyresten og virusinfektioner. Ingefær indeholder meget kraftige anti-inflammatoriske sammensætninger, som hedder gingeroler. Disse stoffer siges at forklare, hvorfor så mange mennesker med slidgigt eller ledbetændelse oplever, at deres smerter bliver svagere, og at deres mobilitet bliver bedre, når de indtager ingefær regelmæssigt.
Så drik løs af denne kraftfulde juice! 😉