Veganske og glutenfrie banan cookies

Disse veganske og glutenfrie banan cookies er lækre, søde, sprøde, knasende og samtidig sunde. De er lette at lave og hurtigt færdige!

Veganske og glutenfrie banan cookies-9553

For at lave ca. 25 stk. skal du bruge:

  • 50 gr. mandler
  • 75 gr. fuldkornsrisflager
  • 20 gr. kokossukker
  • 30 gr. kokosfibermel
  • 1 hel vaniljestang (eller 1 tsk. vaniljepulver)
  • 2 modne bananer
  • 20 gr. kokosolie

Veganske og glutenfrie banan cookies-9542 Veganske og glutenfrie banan cookies-9544Veganske og glutenfrie banan cookies-9545 Veganske og glutenfrie banan cookies-9546Veganske og glutenfrie banan cookies-9548 Veganske og glutenfrie banan cookies-9549

Mal mandlerne til groft mel i f.eks. en foodprocessor, og hæld derefter over i en stor skål. Tilsæt så alle de tørre ingredienser samt vaniljen fra vaniljestangen og bland det. Mos bananerne, smelt kokosolien og bland det i og rør godt rundt, indtil det har fået en god og lettere klistret konsistens.

Veganske og glutenfrie banan cookies-9550 Veganske og glutenfrie banan cookies-9554

Form så små flade og runde cookies på en bageplade med bagepapir. Form dem gerne så flade som muligt, da de på den måde bliver mest sprøde. Sæt dem ind i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 15 minutter, eller indtil de er lettere gyldne langs kanten.

Veganske og glutenfrie banan cookies-9555Veganske og glutenfrie banan cookies-9556

Sæt dem over på en rist når de er færdige, og lad dem køle af i nogle minutter, og så er der serveret 😉 Mums!

Veganske og glutenfrie banan cookies-9577Veganske og glutenfrie banan cookies-9573