Kokossalat

Jeg er ret vild med kokos. Det kan virkelig bruges til mange ting, f.eks. også i salat! Her får du en skøn og frisk kokossalat. Salaten smager dejligt af kokos blandet med det søde fra kakifrugten og æblet samt det syrlige fra limen og granatæblekernerne.

kokossalat-8740

Måske tænker du, at det er besværligt at knække en kokosnød, (det er faktisk ikke så svært!) og du ved måske heller ikke, hvordan du kan finde ud af om kokosnødden er god? Bare rolig, jeg har svaret: Det du skal gøre er, at du skal ryste den i butikken, og lytte efter hvor meget vand der er i den. Jo mere vand der er i den, desto bedre. Læs også gerne mit blogindlæg om hvordan man knækker en kokosnød.

kokossalat-8709

Til 2 portioner skal du bruge:

  • ½ kokosnød
  • 1 kakifrugt
  • 1 æble
  • 3 små gulerødder
  • 50 g granatæblekerner
  • 10 g frisk persille
  • Skallen og saften fra 1 lime

Sådan gør du:

kokossalat-8711 kokossalat-8714kokossalat-8631kokossalat-8715 kokossalat-8716

Start med at lav et hul i øjet af kokosnødden i den ene ende. Brug f.eks. en skruetrækker. Lad derefter kokosvandet dryppe ned i et glas, eller hjælp det på vej, ved at ryste det ud i glasset. (Lugt til kokosvandet, for hvis det lugter surt, så er kokosnødden blevet dårlig!) Derefter anbefaler jeg at gå udenfor når du skal knække den. Tag en hammer med og slå så hårdt du kan på kokosnødden. Drej den så du får ramt hele vejen rundt. Til sidst vil den knække og du kan tage kokosnødden ud af skallen. (Det tog mig ca. 20 sekunder at knække den!)

kokossalat-8723kokossalat-8717 kokossalat-8718kokossalat-8719 kokossalat-8721

Vask derefter kokosnødden og stil den til side. Få nu dine granatæblekerner ud af granatæblet, hvis du ikke allerede har gjort det. Skræl så gulerødderne, skær enderne fra og fjern kernehuset fra æblet. Riv det på et rivejern eller i en foodprocessor. Put det over i en salatskål. Skær kakifrugten ud i firkanter og tilsæt salaten, sammen med hakket persille.

kokossalat-8724 kokossalat-8725kokossalat-8726 kokossalat-8739

Tag så halvdelen af din kokosnød og skær den i små bidder og bland i, sammen med granatæblekernerne. Riv skallen fra limen og put i sammen med saften. Bland nu det hele godt og server med persille på toppen.

kokossalat-8731kokossalat-8740kokossalat-8732

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *