Efter-arbejde-smoothie

Denne smoothie er god og lækker at drikke, lige når man kommer hjem fra arbejde eller hen på eftermiddagen. På det tidspunkt har jeg ofte brug for at få noget mere energi, og det vil denne smoothie giver dig. Derudover mætter den godt, hvilket jeg personligt har brug for, at den gør.

Til 2 glas (700 ml.) skal du bruge:

efter-arbeid-smoothie-01614

  • 1 banan
  • ½ mango
  • 1 appelsin
  • 3 store blade (uden stilk) af kinakål eller for en mere neutral smag: 150 gr. spinat.
  • 6 blade mynte
  • 2 dl. vand

Sådan gør du:

efter-arbeid-smoothie-01616 efter-arbeid-smoothie-01617

Start med at hælde 2 dl. vand i din blender. Skræl så bananen, mangoen (fjern stenen) og appelsinen og put det i. Vask kinakålen og fjern stilken (brug den evt. i en juice), vask myntebladene og put det og kinakålen ned sammen med de andre ingredienser. Blend indtil det har fået en ensartet konsistens. Tilføj mere vand hvis du vil have den mere flydende.

efter-arbeid-smoothie-01628

Her er lidt god information, om hvad du egentlig drikker i denne smoothie:

  • Bananer indeholder bl.a. fiber samt tre naturlige sukkerstoffer: sukrose (sakkarose), fruktose og glukose. En banan giver et øjeblikkeligt og vedvarende boost af energi. Forskning har vist, at kun to bananer giver nok energi til en anstrengende 90 minutters træning.
  • Mango har også et højt indhold af naturligt sukker. Derudover indeholder mangoen også meget C-vitamin og A-vitamin, samt kobber og kalium. Den giver smoothien en lækker smag og cremet konsistens.
  • Appelsinen er god fordi den har et højtindhold af C-vitamin, kalium, kalcium og folat. Den er også en af de frugter, som giver dig et mere stabilt blodsukker, på grund af dens fibre.
  • Mynten giver smoothien en lækker frisk smag!

efter-arbeid-smoothie-01626

Denne ”Efter-arbejde-smoothie” giver dig altså hurtigt energi, fibre som gør dit blodsukker mere stabilt, samt vitaminer og mineraler som din krop gnasker i sig.

efter-arbeid-smoothie-01618

God fornøjelse! – Og lad os så få noget lækkert energi i os 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *