Dette blogindlæg indeholder affiliate links.
I dag får du opskriften på en rigtig lækker smoothie med superpulver i! En vaskeægte grøn smoothie, med en sød smag af banan og mango, samt frisk smag fra mynte og ingefær. Lækker cremet smoothie fyldt med næringsrige råvarer.
Når jeg laver smoothie, propper jeg altid så meget sundt i som muligt. Det indebærer bl.a. forskelligt slags superpulver.
I denne her smoothie bruger jeg følgende superfoodpulver:
- Mit hjemmelavet superpulver
Det indeholder masser af gode nødder, frø og kerner, så det er super rigt på sunde fedtstoffer, protein, essentielle aminosyrer, kostfibre og indeholder bl.a. E-vitamin, jern, magnesium, fosfor, jod, zink, calcium og B-vitaminer. - Hybenpulver (Se her hvordan du kan lave dit eget)
Det indeholder masser af C-vitamin derudover A-vitamin, B-vitamin, jern, calcium, magnesium, folat, kobber, kalium og fosfor. - Spirulinapulver
Spirulina er en blå-grøn mikroalge og det indeholder proteiner, essentielle aminosyrer, essentielle fedtsyrer, klorofyl, beta-caroten og vitaminer og mineraler som B-vitaminer, jern, magnesium og calcium.
Til ca. 1100 ml. skal du bruge:
- 1 avocado
- 1 banan
- 150 g frossen mango eller ½ frisk mango
- 30 g grønkål
- 70 g spinat
- 5 g ingefær
- Lille håndfuld/ca. 5 g friske mynteblade
- 3 dl mandelmælk
- 3 dl vand
- 3 tsk. hybenpulver
- 1 tsk. spirulinapulver
- 3 spsk. hjemmelavet superpulver (se opskrift her)
Sådan gør du:
Udsten avocado og skræl din banan. Put det i blenderen sammen med mango. Rib din grønkål og skyl den og spinaten grundigt og put i blenderen sammen med ingefær og skyllede mynteblade. Tilsæt hybenpulver, spirulinapulver og superpulver, og hæld til sidst mandelmælk og vand i. Blend nu godt og grundigt (nogle minutter afhængig af hvor kraftig din blender er).
Hæld smoothien i glas og nyd med det samme, eller hæld den på flaske og stil i køleskabet, så du kan nyde den senere. Det er altid bedst at drikke en smoothie kort tid efter den er lavet, men den kan også fint holde sig i køleskabet 1-2 døgn 🙂
Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration”, mine 3 hemmelige tips til sunde madvaner, samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂