Rødbedepandekager

I morgen er det valentinsdag, og hvad kan så være mere romantisk, end at lave lækker morgenmad til sin elskede i kærlighedsfarver?! 🙂

Disse rødbedepandekager (aka. kærlighedspandekager) er tykke, lidt sprøde udenpå (afhænger af hvor meget kokosolie de bliver stegt i) og lettere svampede indeni. De smager en anelse af rødbede. De er veganske, glutenfrie og sukkerfrie, kun sødet med banan.

Rødbedepandekager-5131

Til ca. 10 stk. små rødbedepandekager skal du bruge:

  • 1 banan
  • 100 g skrællet rødbede (ca. 115 g med skræl)
  • 2 dl. rismælk
  • 15 g chiafrø
  • 30 g kokosolie
  • 50 g boghvedemel
  • 30 g fuldkornsrismel
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 ½ tsk. bagepulver
  • 1 knivspids himalaya salt

Sådan gør du:

Rødbedepandekager-5132Rødbedepandekager-5133 Rødbedepandekager-5134

Start med at skræl rødbeden og riv den evt. derefter på et rivejern, så det bliver lettere for din blender at blende den. Put så alle ingredienserne i din blender og blend indtil det er blevet til en cremet masse.

Rødbedepandekager-5136 Rødbedepandekager-5137

Steg ca. 2 små pandekager ad gangen på din pande ved lidt over middel varme. Steg dem gerne i kokosolie.

Rødbedepandekager-5142

Server dem oven på hinanden enten uden fyld eller med f.eks. syltetøj eller hjemmelavet sund nutella i mellem pandekagerne. Pynt med hindbær og kokosmel 🙂

Rødbedepandekager-5150Rødbedepandekager-5153

Jeg ønsker dig en skøn valentinsdag i kærlighedens navn <3

Rødbedepandekager-5157

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *