De fleste har smagt gulerodskage, men har du smagt en RÅ gulerodskage? Denne opskrift minder ikke om en almindelig gulerodskage. Jeg har gjort denne rå gulerodskage til min egen, og derfor er den både orange og grøn, og dermed flot og sund! Den smager let af kanel og kokos med en cremet konsistens fra frostingen. Gulerødderne og dadlerne gør kagen sød, men udgiver ikke nogen specielt smag. Derfor kan du roligt begive dig ud i kagen, selvom du ikke er vild med dadler, hvis det er tilfældet. Kagen mætter godt, og med denne opskrift kan du mætte ca. 8 personer.
Til en springform med målene: 12×12 cm. i diameter skal du bruge:
- 200 gr. gulerødder (ca. 3 stk.)
- 150 gr. bløde dadler
- 150 gr. kokosmel
- 1 tsk. kanel
Til frostingen skal du bruge:
- 150 gr. cashewnødder
- 50 gr. frisk spinat
- 40 gr. kokosolie
- 20 gr. agavesirup
- 2 spsk. citronsaft
Sådan gør du:
Start med at sæt dine cashewnødder i blød i vand. Skræl så gulerødderne, skær enderne fra og skær dem også i mindre stykker, og op i din foodprocessor. Udsten så dadlerne og tilsæt dem, samt kokosmelet og kanelen. Kør nu foodprocessoren indtil det er blevet til en fast og samlet masse. Her er det meget sandsynligt, at du bliver nødt til at stoppe foodprocessoren et par gange, og bruge f.eks. en dejskraber til at få massen ordenligt ned med. Fordel det ud i din springform, tryk det godt ned, og sæt husholdningsfilm hen over og put kagen i køleskabet.
Lav nu frostingen. Hæld vandet fra cashewnødderne, og put dem i foodprocessoren. Kør den indtil cashewnødderne er blevet hakket til ret små stykker. Vask spinaten og put den i foodprocessoren, sammen med kokosolie, agavesirup og citronsaft. Kør foodprocessoren indtil det er blevet til en fin grøn creme.
Tag så kagen ud af køleskabet og ud af formen (men lad den bare stå på bunden til springformen.) Fordel frostingen ud over hele kagen med din dejskraber. Det er muligt, at der er lidt ekstra frosting tilbage. Hvis det er tilfældet, kan det bare gemmes i en lille beholder i køleskabet, og bruges som ekstra tilbehørsfrosting når kagen spises, der er næsten altid nogen som gerne vil have ekstra.
Pynt til sidst din rå gulerodskage med f.eks. smukke syrener eller andre spiselige blomster.