Disse veganske og glutenfrie banan cookies er lækre, søde, sprøde, knasende og samtidig sunde. De er lette at lave og hurtigt færdige!
For at lave ca. 25 stk. skal du bruge:
- 50 gr. mandler
- 75 gr. fuldkornsrisflager
- 20 gr. kokossukker
- 30 gr. kokosfibermel
- 1 hel vaniljestang (eller 1 tsk. vaniljepulver)
- 2 modne bananer
- 20 gr. kokosolie
Mal mandlerne til groft mel i f.eks. en foodprocessor, og hæld derefter over i en stor skål. Tilsæt så alle de tørre ingredienser samt vaniljen fra vaniljestangen og bland det. Mos bananerne, smelt kokosolien og bland det i og rør godt rundt, indtil det har fået en god og lettere klistret konsistens.
Form så små flade og runde cookies på en bageplade med bagepapir. Form dem gerne så flade som muligt, da de på den måde bliver mest sprøde. Sæt dem ind i en forvarmet ovn på 200 grader i ca. 15 minutter, eller indtil de er lettere gyldne langs kanten.
Sæt dem over på en rist når de er færdige, og lad dem køle af i nogle minutter, og så er der serveret Mums!
SUNDE, SØDE, SPRØDE SØNDAGS SMÅKAGER? Skønt! Opskriften er delt på Selvet.dk’s facebookside. <3 &
Tusinde tak for den søde kommentar <3