Det er vigtigt, at få nok grøntsager, og i denne opskrift er der en sund grøntsag gemt. Jeg har nemlig lavet en blåbærsmoothie med blomkål, som smager sødt af banan og friskt af ingefær.
Blomkål er en grøntsag som er rimelig neutral i smagen, og derfor er den god at bruge i en smoothie, hvis du vil tilføre den flere grøntsager og dermed mere sundhed. Derudover er det også smart at den er hvid, fordi så kan den puttes i alle slags smoothies, uden at den ændrer på den flotte farve!
Blomkål indeholder udover en masse vitaminer og mineraler også to vigtige stoffer, som er særligt sundhedsfremmende. De hedder sulforafan og allicin. Sulforafan beskytter dig mod skadelig bakterievækst i mave og tarm, og så er den også medvirkende til at rense nyresystemet og forbedre dit blodtryk. Allicin virker antiinflammatorisk, og bekæmper dermed betændelsestilstande i kroppen. Stoffet virker også hæmmende på svampe-vækst, som f.eks. candida-svamp.
Til 1000 ml smoothie skal du bruge:
- 1 avocado
- 2 bananer
- 100 g frosne blåbær
- 100 g frossen blomkål
- 7 g ingefær
- 6 dl vand
Sådan gør du:
Put alle ingredienserne i din blender og blend godt og grundigt til det har fået en god, cremet og ensartet konsistens. Hæld den færdige smoothie i glas hvis den skal drikkes med det samme, eller i glasflaske hvis du vil gemme den til senere. Opbevar smoothien i køleskabet.
Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂