Hyben er stadig i sæson, og de er super sunde og fyldt med C-vitamin. Derfor er denne her smoothie-bowl med hyben og chiafrø et rigtig sundt valg af morgenmad.
Du får nemlig masser af C-vitamin, som er en antioxidant der styrker dit immunforsvar, så du ikke så let bliver syg. Derudover får du også sunde fedtstoffer fra avocado (monoumættede fedtsyrer) og chiafrø (omega-3- og omega-6-fedtsyrer). Det giver dig altså en rigtig god start på dagen.
Til 2 portioner skal du bruge:
- 100 g frosne hyben uden kerner (hvis du er i tvivl om hvordan de renses, så se med her: Sådan renser du hyben.)
- 2 bananer
- 1 stor avocado
- 2 spsk. chiafrø
- 1,5 dl vand
Sådan gør du:
Blend alle ingredienserne i din blender indtil det har fået en god ensartet konsistens.
Server i 2 skåle og pynt med nødder, friske bær, frugt, hampefrø eller hvad du ellers har liggende 😉
Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂