Glutenfrie og veganske cookies med lakrids

Jeg elsker lakrids, og da jeg den anden dag sådan fik lyst til lakrids og noget lækkert til eftermiddagen, blev det til disse glutenfrie og veganske cookies med lakrids.

De smager dejligt at lakrids og banan og er sprøde og søde 🙂 Så er de oven i købet også lette at lave!

Til ca. 14 store cookies skal du bruge:

  • 1 spsk. chiafrø
  • 4 spsk. vand
  • 1 banan
  • 50 g plantesmør
  • 50 g kokossukker
  • 30 mandler
  • 150 g fuldkornsrismel
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. himalaya salt
  • 1 tsk. xanthan gum
  • 15 g lakrids ekstrakt

Sådan gør du:

Start med at sætte chiafrøene i blød i de 4 spsk. vand. Chiafrøene vil suge vandet til sig og blive geleagtig. Mos så bananen i en stor skål og smelt plantesmør. Bland plantesmør med bananen, kokossukkeret og chiafrøene, når de altså har suget vandet til sig.

Hak mandlerne groft og bland også i. Bland så de resterende tørre ingredienser sammen og rør dem i de våde ingredienser. Ælt til sidst dejen og brug en kagerulle til at rulle den flad med. Tag så din ønskede form frem og lav dine cookies, indtil du ikke har mere dej tilbage. Put dem på en bageplade med bagepapir og ind i en forvarmet ovn på 200 grader.

De skal bages i ca. 15 minutter, til de er let gyldne. Når de er færdige er det en fordel at køle dem af på en forhøjet rist. De bliver helt sprøde når de får kølet af. Opbevar dem i en kagedåse.

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *