Granatæblesalat

Granatæbler er super sunde og super flotte! De indeholder meget kalium, C-vitamin, B-vitaminerne, fiber, magnesium og folinsyre. Og især for vegetarer og veganere er granatæbler en rigtig god kilde til jern! På grund af de store mængder af jern i granatæbler, så bliver hæmoglobin øget i blodet, og det hjælper med at korrigere anæmi.

Granatæbler har et enormt stort indhold af antioxidanter, der beskytter dig mod bl.a. brystkræft, hudkræft, prostatakræft og hjertekarsygdomme, og så styrker det dit immunforsvar på grund af de store mængder af polyfenoler og ellaginsyrer. Polyfenoler er en gruppe af antioxidanter, der også findes i f.eks. rødvin, og de er med til at give granatæblerne deres farve og smag. De er med til at beskytte kroppens celler mod skader og mindske eventuelle inflammationer i kroppen. Granatæbler kan medvirke til at forebygge hyperpigmentering, aldringspletter og rynker, der ofte er forårsaget af solskader. På grund af granatæblets høje C-vitamin indhold, vil de anti-inflammatoriske egenskaber bidrage til at styre astma, ondt i halsen, hoste og hvæsende vejrtrækning.

Granatæbler er også rigtig gode for gravide kvinder, da de bidrager til at opretholde hendes helbred og fremme cellevæksten. Hvis du drikker granatæblejuice under graviditeten, vil det hjælpe med, at reducere kramper og vanskeligheder ved at sove. Det har også vist sig at øge blodgennemstrømningen til barnet, der reducerer risikoen for beskadigelse af hjernen.

Granatsalat

Her er ingredienserne til denne sunde salat for 1-2 personer:

  • 2 æbler (170 gr.)
  • 2-3 gulerødder (150 gr.)
  • 1 rød snackpeber (120 gr.)
  • 1 stort granatæble (350 gr. med skal)
  • Limesaft som dressing

Skær kernehuset fra æblerne og snackpeberen, skræl gulerødderne og riv det hele enten med dit køkkenapparat eller med et rivejern. Bland sammen i en skål.

Granatsalat

Så kommer vi til granatæblet. Bruger du det ofte i din madlavning? Nogen køber det simpelthen ikke, fordi de ikke ved, hvordan man skal få kernerne ud, eller fordi det er for besværligt! Her er en metode, som jeg synes er let, og som ikke sviner dit køkken eller dig selv til:

GranatsalatSkær kronen af granatæblet

granateple granatepleSkær granatæblet midt over/halver det som vist på billedet (skær ikke ned der hvor kronen sad)

granateple granatepleTag en stor skål og fyld den med vand. Sæt den i din vask og start med den første halvdel af granatæblet. Så brækker du det over med din hånd under vandet, og piller de flotte kerner ud.

granateple granatepleKernerne vil synke til bunds, og næsten alle de hvide lameller vil komme op til overfladen ligesom skrællen.

Når du har gjort dette med begge halvdele, fjerner du lamellerne og skrællen fra overfladen af vandet.

granatepleBrug nu dine hænder til at vende kernerne på bunden, så mulige lameller kan komme op til overfladen, så du kan tage dem ud.

granatepleHæld nu kernerne og vandet over i en si, og voila – så har du en masse smukke granatæblekerner, som du kan blande i din salat.

Pres saften af f.eks. ½ lime ud over, hvilket giver salaten en lækker smag.

Hvad synes du om denne metode til granatæblet? Synes du, ligesom jeg, at det er let og sviner mindre? 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *