Mælkebøttesmoothie

Nu er der ikke så mange gule mælkebøtteblomster tilbage, men bladene er der mange af! Dem har jeg brugt i denne mælkebøttesmoothie, som også er fyldt med grønne grøntsager og en lille smule sommer i form af jordbær! Da jeg bruger mange frosne ingredienser, er den perfekt at drikke på en varm og solrig dag 🙂

Mælkebøttesmoothie-6053

Til 2 store glas skal du bruge:

  • 2 bananer
  • 3 mælkebøtteblade
  • 3 blade citronmelisse eller andre krydderurter
  • 100 g courgette (ca. 1/4)
  • 70 g frossen broccoli
  • 70 g frossen spinat
  • 5 g ingefær
  • 6 små frosne jordbær
  • 3 dl. vand

Sådan gør du:

Mælkebøttesmoothie-6054 Mælkebøttesmoothie-6055Mælkebøttesmoothie-6056

Find mælkebøttebladene i f.eks. din have, eller et andet sted i naturen væk fra bilosen. Skyl dem grundigt. Skyl så courgette, citronmelisse og ingefær og skær courgetten i mindre stykker, så den lettere blendes. Put så alle ingredienserne i din blender og blend indtil det har fået en ensartet konsistens. Nyd denne mælkebøttesmoothie på en varm dag i solen 😉

Mælkebøttesmoothie-6077

Jeg har også lavet en video hvor jeg viser hvordan man laver en mælkebøttejuice! Den kan du se her hvis du vil 🙂