Mælkebøttejuice

En mælkebøttejuice som er utrolig sund, basedannende og betændelseshæmmende!

For nogle er mælkebøtter måske trælse at have i haven og bare noget ukrudt, men for mig er det GRATIS GRØNT til juicen! Derudover er de utrolig sunde!

Mælkebøtter er rige på mineraler som kalium, calcium, mangan, jern, fosfor og magnesium. Bladene indeholder mest kalium og A-vitamin, og roden indeholder mest kalium og calcium. Kalium hjælper med, at regulere hjertefrekvens og blodtryk.

Mælkebøtter indeholder også store mængder A-vitamin og K-vitamin. Faktisk er de nok en af de rigeste plantekilder til K-vitamin. K-vitamin er nødvendigt for leverens dannelse af koagulationsfaktorer, der har betydning for blodets evne til at størkne. Det er også nødvendigt for vores knogledannelse. Andre vitaminer som mælkebøtter også indeholder, er C, E og B-vitaminer.

melkebøttejuice-2814

Mælkebøtten er god, hvis mavesækken ikke tømmer sig ordentligt, og der er tendens til forstoppelse. Den fungerer som et mildt afførende middel, der fremmer fordøjelsen, stimulerer appetitten, og afbalancerer de naturlige og gavnlige bakterier i tarmene. Den er derfor god som et udrensningsmiddel til afgiftning af kroppen. Mælkebøtter forbedrer funktionen af lever, galdeblære, bugspytkirtel, milt, mave og nyrer.

Mælkebøtter indeholder en del bitterstoffer, bl.a. forskellige terpener og stoffet taraxacin. Bladene indeholder også en mindre mængde af det vellugtende stof kumarin. Det virker blodfortyndende, muskelafslappende, betændelseshæmmende og hæmmende på bakterier og svampe.

mælkebøttejuice-01591

Mælkebøtte blade, blomster og rødder er alle spiselige. De har en let bitter smag, der kan minimeres ved at høste dem i efteråret eller foråret. Om efteråret indeholder roden desuden meget inulin, der gavner tarmens mikroflora.

Mælkebøtter er stærkt basedannende. Det er sikkert derfor, den har så mange helbredende effekter. Hovedparten af vores sygdomme skyldes nemlig, at der er alt for meget syre i vores system. Derfor er mælkebøtter også super gode til at kæmpe imod kræft. Mælkebøtter indeholder 72,6 % kulhydrater, 12,9 % fedt og 14,5 % protein.

I denne mælkebøttejuice skal du bruge:

mælkebøttejuice-01567

  • 60-70 gr. mælkebøtteblade
  • ½ agurk
  • 3 mellemstore gulerødder
  • 1 grøn peberfrugt
  • 2 pærer
  • ca. 110 gr. broccolistilk
  • evt. 2 dl. ren ananasjuice

Sådan gør du:

melkebøttejuice-2800

Start med at pluk dine mælkebøtter. Hvis du har en have, har du sikkert mælkebøtter, og det er jo nemt at plukke dem der. Hvis ikke skal du være opmærksom på, hvor du plukker dem henne, da det ikke skal være et sted tæt på vejen, hvor de bliver forurenet af bilosen.

mælkebøttejuice-01571

Skyl alle grøntsagerne og frugterne. Fjern kernehuset i pæren og peberfrugten og fjern enderne på agurken og gulerødderne. (Hvis økologiske gulerødder, så lad skrællen blive på!) Skær et stort stykke af stilken af på din broccoli ca. 110 gr. og vask mælkebøtterne godt, da der tit kan gemme sig noget jord eller græs imellem bladene. Pres det hele i din juicepresser.

Jeg anbefaler altid, at du starter med de bladgrønne grøntsager først, som i denne juice er mælkebøtteblade, fordi de er lidt sværere at skubbe igennem end hårdere grøntsager som f.eks. gulerødder. Hårde grøntsager kan faktisk hjælpe med, at skubbe nogle af de stumper, på de bladgrønne grøntsager, som endnu ikke er helt igennem saftpresseren. Derudover er det også bedst at rulle de bladgrønne grøntsager sammen til små kugler, da dette hjælper med at forhindre et enkelt blad fra at sidde fast.

mælkebøttejuice-01575 mælkebøttejuice-01577mælkebøttejuice-01579 mælkebøttejuice-01580

Når alt er presset, hælder du juicen igennem en si og ned i en skål, så alt skummet forsvinder, og juicen bliver mere lækker at drikke.

mælkebøttejuice-01581

Hvis du gerne vil have juicen mere sød og med mindre smag af den bitre mælkebøtte, kan du købe en helt ren ananasjuice (med ren mener jeg, at den kun indeholder ananas), og hælde ca. 2 dl. i din mælkebøttejuice. Hvis du gør dette får du ca. 750 ml. ren juice, og hvis du undlader, bliver det ca. 550 ml. ren juice. På begge måder er der nok til to lækre glas mælkebøttejuice.

mælkebøttejuice-01587

God fornøjelse! 🙂

mælkebøttejuice-01589

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *