I dag får du min fødselsberetning om Vegas fødsel. Min datter Vega blev født lørdag den 22. april 2023, seks dage over termin, og endelig fik jeg min hjemmefødsel! Det var en drømmefødsel, bortset fra at det var endnu en meget lang fødsel på flere døgn, ligesom med Nova (den fødselsberetning kan du læse om her).

Onsdag den 19. april 2023

Det er aften, og mens jeg putter Nova, bevæger Vega sig helt vildt i maven. Det har faktisk aldrig føltes vildere, fødder eller arme der presser mod maveskindet. Det var lige før, jeg stod op for at filme det, men nu var jeg jo i gang med at putte og synge for Nova, så jeg lod vær’. Jeg tænkte, at det måske var Vega, som begyndte at presse derinde for at komme ud eller gøre sig klar til fødslen. Jeg tror sådan set, at det var rigtigt. Kl. 23.00, da jeg ligger i sengen og prøver at sove, mærker jeg en murren i livmoderen, og efter 15 minutter kommer den igen, og det fortsætter sådan.

Torsdag den 20. april 2023

Natten fortsætter med disse milde veer. Nogle kommer lidt hurtigere hvert 10. minut, andre hvert kvarter. Jeg sover lidt imellem dem, men vågner hver gang, for lidt ondt gør de.

Min mor tager fri fra arbejde for at komme og hente Nova. Hun henter Nova efter morgenmaden. Inden da når vi at give Nova hendes storesøster-ventekuffert. Hun bliver meget glad for den, og tager den med over til mine forældre.

Torsdag formiddag, lidt efter kl. 10.00, har jeg ringet til vagttelefonen for at informere min jordemoder, Hanne, om at fødslen er i gang. Hun tager den dog ikke, og jeg bliver viderestillet til Horsens sygehus, hvor jeg taler med en om, hvad der er sket. Vi aftaler med hende, at vi skal ringe igen, når veerne er regelmæssige og tiltagende i styrke, med 7 minutters interval eller før, hvis der er behov. Ca. kl. 12.30 ringer jordemoder Hanne tilbage til mig. Hun anbefaler os at hvile, så vi går ind og prøver at sove. Der er stadig uregelmæssige veer, ca. hvert 7. minut. Vi spiser sen frokost derefter. Vi har heldigvis en del rester i køleskabet, så det er let med maden. Vi ser en serie, mens vi spiser. Jeg har også lavet smoothie tidligere på dagen og har hjemmelavet knækbrød. Ellers laver vi ikke så meget andet den dag, andet end at tage en ve af gangen. Jeg bruger mine fødselsbekræftelser samt teknikkerne fra bogen “Smertefri fødsel”.

Sidst på eftermiddagen begynder jeg at savne Nova utrolig meget, og jeg er meget følsom. Jeg græder en del, både fordi jeg savner Nova og fordi jeg synes, det er hårdt, at der ikke er specielt fremskridt i veerne, så det desværre tegner til endnu en lang fødsel. Det er hårdt at acceptere, selvom jeg jo var forberedt på det. Jeg havde bare virkelig ikke troet det.

Nova er hos mine forældre indtil kl. 17.30, hvor hun og min mor kommer over, og min mor bliver nogle timer, indtil vi beslutter, at det nok er bedst, at hun tager hjem og sover. Så ringer vi, hvis fødslen skulle tage til i styrke.

Fredag den 21. april 2023

Denne nat husker jeg som en hårdere nat end den forrige. Veerne er kraftigere, og de er ret smertefulde, når jeg ligger ned, men jeg har heller ikke kræfter til at rejse mig hver gang. Dog sætter jeg mig nogle gange op, og nogle gange læner jeg mig ind over sengen. Jeg har brug for at bevæge mine ben, hvis jeg ligger ned under en ve. Jeg timer veerne denne nat for at kunne følge med i, hvordan det udvikler sig. Veerne varer ca. 1 minut og 23 sekunder og kommer med ca. 7 minutters mellemrum. Jeg føler ikke, der er behov for at ringe til jordemoder.
Da det bliver morgen, står vi op, og min mor kommer og henter Nova igen efter morgenmaden.

Ved 10-tiden snakker jeg med jordemoder Hanne igen og fortæller om nattens forløb. Hun råder os til at variere lidt mellem at slappe af og måske gå en tur i løbet af dagen og ringe tilbage, når vi har brug for det. Hun synes ikke, vi skal fokusere så meget på, hvornår veerne kommer og hvor lang tid der er imellem dem. Hun siger, at vi ikke er i tvivl, når vi har brug for, at hun skal være der.

Dagen går bare stille og roligt med uregelmæssige veer ca. hvert 5., 7. eller 10. minut. Veerne er kraftige, og jeg tænker, at de helt klart udvider mig, men at de også kan blive endnu kraftigere. Christian og jeg hviler os i løbet af dagen, spiser mad og smoothie, ser en serie, slapper af på bænken på terrassen i solskin og går en lille tur i vores forhave langs vandet. Solen skinner smukt. Jeg er træt og til tider ked af det ligesom i går, fordi jeg savner Nova og fordi jeg bare virkelig gerne vil have min lille baby ud og op til mig nu. Det er hårdt ikke at vide, hvor lang tid der vil gå endnu, og om det vil tage endnu en nat og dag, før hun er født.

Min mor afleverer Nova igen lidt før kl. 18.00, efter mine forældre har været en tur i Hou på legeplads og få is sammen med Nova. Veerne begynder at være heftigere ved 18-tiden, men kommer stadig uregelmæssigt, så vi sender min mor hjem igen lidt før kl. 20.00. Kort tid efter hun er kørt, kommer der en voldsom ve. Den gør ekstremt ondt og bliver ved i meget længere tid end de andre, faktisk i flere minutter. Undervejs i veen har jeg lyst til at gå på toilettet, og da jeg rejser mig, føles det som om Vegas hoved kommer længere ned, og det, blandet med ve-smerten, gør mig helt forvirret, og det føles også lidt som om jeg kan presse. Christian er lidt urolig, da han ikke rigtig får kontakt med mig, men forstår at det her måske er tæt på. Da veen endelig er forbi, og jeg har fået tisset, bliver vi enige om, at nu skal jordemoder Hanne komme herud, og min mor skal komme tilbage. Hun putter Nova, da hun er kommet tilbage. Lidt før kl. 22.00 er jordemoder Hanne her. Jeg er 7 cm udvidet. Det er dejligt at høre, at jeg trods alt er ret langt. Hun anbefaler, at jeg får et lavement nu. Det vælger jeg at tage imod. Christian gør fødekarret klar med vand. Det er pustet op på forhånd. Jeg oplever et tiltagende tryk nedad, men føler ikke, at jeg skal i fødekarret endnu. Veerne veksler stadig meget i både styrke og interval. Jeg går lidt rundt og hviler mig på skift. Der er okay med fremgang, synes jordemoderen, når man tager de uregelmæssige veer i betragtning. Kort tid før midnat er jeg 9 cm udvidet.

Lørdag den 22. april 2023

Hanne synes, der sker for lidt for langsomt, dog er Vegas hjerterytme helt perfekt, så hun laver Rebozo- og Spinning Baby-øvelser samt akupressur for at fremme veerne. Jeg lægger mig derefter til at hvile på sofaen. Derefter siger Hanne, at jeg skal prøve at presse under veerne. Det føles ikke som presseveer, men det føles godt at presse alligevel. Jeg ligger på et håndklæde og en blå afdækningsfirkant (der suger), hvis nu vandet skulle gå, og det gør det helt spontant, mens jeg presser, ca. kl. 01.00. Vandet er klart. Derefter er jeg 10 cm udvidet.

Efter lidt tid oplever jeg spontan pressetrang på de fleste af veerne og kommer op i fødekarret, det er rigtig dejligt. Der er stadig lange ve-pauser på flere minutter. Det er en langsom, men sikker fremgang. Alt er godt med mig og baby. Jeg presser i forskellige stillinger, især på knæ, og jordemoderen anbefaler også en mere bagoverlænet stilling på numsen, hvor jeg skal kigge nedad med hagen og presse, mens jeg holder med hænderne i mine knæhaser. Den giver god fremgang. Christian er nødt til at holde mig under armene i den stilling. Jeg beder om at få vand at drikke i hver ve-pause, og jeg får også en kold klud til panden. Det er meget dejligt.

Det føles som om, Vega bevæger sig meget langsomt ned med hver ve. Jeg er lidt utålmodig, jeg havde troet, det ville gå endnu hurtigere. Jordemoderen havde også troet, at det ville gå hurtigere, men synes alligevel, at der er god fremgang, og hun roser mig meget. Hun synes, jeg er vildt god til at presse: ”Det er SÅ flot, Lærke, der er stor fremgang.” Hun holder en klud mod mit mellemkød, når jeg presser. Vegas hoved vender dog på tværs, altså hendes ansigt vender mod min venstre side. Hanne tror først, hun måske er stjernekigger, men efter nogle veer kan hun mærke, at hun altså ikke har fået drejet hovedet nedad. Der er derfor et større hovedomfang, som jeg skal presse ud, da hun ikke kigger optimalt nedad. Under en ve-pause har jeg brug for luft, og min mor og Christian vifter med viskestykke, håndklæde og en bog. Det er rigtig godt. Da hovedet er tæt på at være ude, går min mor ind og vækker Nova, som gerne vil være med til at se lillesøster blive født. (Hun når at være med i de sidste ca. 13 minutter). Nova kommer hurtigt med ud og er helt vågen og har det største smil på læberne.

Hanne guider mig i, hvornår jeg skal holde igen med at presse, så jeg ikke brister. Først presser jeg på hug, lænet ind over fødekarret med Christian i hænderne, men da jeg bliver helt træt i benene sådan, skifter jeg stilling til den anden ende af fødekarret.

Det gør ondt at sætte mig ned, så jeg står stadig på hug. Hovedet bliver født i den ve, jeg får der. Det er fantastisk at mærke Vegas hoved, når det er kommet ud af mig. Jeg får lige hurtigt sagt: ”Mor, tag et par billeder” og ”skal vi tænde lidt lys?” Der er en meget kort ve-pause på 2 minutter i forhold til de andre, der har været.

I næste ve bliver Vega født, og jeg tager hende op til mit bryst, og jordemoder Hanne hjælper til.

Der går ikke lang tid, før Vega græder. Hun er så fin og slet ikke blå eller har et deformt hoved.

Hanne synes, at vandet er for koldt til Vega, så hun vil gerne have os op af vandet for at føde moderkagen. Det har jeg det fint nok med. Christian hjælper mig op af fødekarret med Vega i armene over til vores sovesofa, som vi havde gjort klar på forhånd. Moderkagen bliver født kort tid efter, jeg ligger på sovesofaen. Jeg har blødt ca. 150 ml, og det er meget lidt i forhold til, hvad man kan bløde.

Vega græder stadig. Hun græder i længere tid end Nova gjorde, men hun græder ikke voldsomt eller højt. Hun græder stille og roligt, som om hun siger farvel til livet i livmoderen og synes, det er lidt overvældende at blive født.

Efter moderkagen er født, tjekker Hanne mig for bristninger, og der er ingen! Jeg er så lykkelig! Jeg havde lidt over 1 times pressefase, hvilket også er længe som 2. gangs fødende, men det er nok med til, at mit underliv har haft tid til at give sig, så jeg ikke bristede. Jordemoderen tror bestemt også, at det har haft betydning, at jeg har masseret mit underliv hver aften i flere uger op til fødslen med hvedekimsolie.

Nova siger, at hun gerne vil ind og sove igen, så hun og min mor går ind og putter, imens jeg ligger og ammer Vega, ekstremt taknemmelig for at jeg fik min hjemmefødsel.

Christian klipper navlestrengen over efter ca. 1 time, og Vega bliver vejet, målt og undersøgt. Hun vejer 3400 gram og er 51 cm lang, så hun er lidt større end Nova var. Ved 05-tiden siger Hanne farvel, og Vega og jeg lægger os til at sove på sovesofaen i stuen, mens Christian går ind på soveværelset til Nova og sover. (Min mor er kørt hjem.) Inden vi lagde os til at sove, havde vi stillet Novas storesøstergave klar i stuen. Da hun vågner ca. kl. 08.00, opdager hun den ret hurtigt, og hun bliver meget glad for løbehjulet og læser kortet sammen med far, hvor der står. ”Til storesøster Nova fra lillesøster.”

Jeg er dybt taknemmelig for min krop. Jeg fik virkelig den hjemmefødsel, jeg havde drømt om. Vega blev født i vores stue i fødekarret helt ukompliceret, naturligt og smukt! Tiden bagefter var stille og rolig i vores hjem, og jeg skulle slet ikke sys. Det betyder alverden for underlivet ikke at briste! Hele fødslen tog i alt 51,5 time! Jeg havde ikke troet, at det ville være endnu en meget lang fødsel som med Nova, men i det mindste blev den lidt kortere. Min krop vil åbenbart gerne føde langsomt, og selvom det var nogle meget hårde dage, både fysisk og følelsesmæssigt, så er det jo det hele værd!

Et par dage efter fødslen lavede jeg et moderkageaftryk med guldmaling for at mindes den fantastiske moderkage, som har næret vores andet barn og været en del af både mig og Vega. Det ligner så smukt et træ, der giver liv.

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration”, mine 3 hemmelige tips til sunde madvaner, samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂