Lærkes-fødselsberetning-om-Novas-fødsel

Lærkes fødselsberetning om Novas fødsel

I dag får du min fødselsberetning om Novas fødsel. Min datter Nova blev født torsdag den 13. september 2018, da jeg var 41+0 uger henne, altså 1 uge over terminsdato. Vi havde planlagt en hjemmefødsel, men livet kan ikke planlægges, og det endte til sidst med en naturlig fødsel på hospitalet efter hele 82,5 times veer! (dog ”kun” 32,5 times hårde udvidelsesveer) Det var det hårdeste, vildeste, sejeste og samtidig det mest fantastiske jeg nogensinde har oplevet og præsteret – jeg er ærlig talt stolt af mig selv! Og det burde du også være, hvis du har født et barn! Sikke da en utrolig kvindekrop vi har!

Søndag 9. september 2018

Det hele startede søndag den 9. september, 3 dage efter terminsdato den 6. september. Jeg mærker den første ve kl. 22.00, da jeg ligger i min seng klar til at sove. Det er en meget mild ve, også det som man kan kalde en murren i livmoderen. Den kommer pludseligt og varer i sådan cirka et minut, og stopper brat op. Efter ca. 10 minutter kommer der en til murren, og efter yderligere 10 minutter en til. Jeg står så op og siger til Christian, at jeg tror det er gået i gang! I løbet af natten kommer disse milde veer løbende, og jeg har svært ved at sove. De gør lidt ondt, men jeg kan sagtens være i dem, dog er jeg træt næste morgen, og ikke mindst meget spændt på det hele.

Mandag 10. september 2018

 

Mandag morgen står jeg op ved en seks tiden, og fortæller min mor (som bor hos os, fordi hun skal være med til fødslen) at veerne er i gang. Vi begynder straks at tage tid på dem. Efter kl. 08.00 ringer jeg til akutlinjen til jordemødrene, og fortæller at veerne er gået i gang. Vi aftaler at ringe igen, når de er blevet mere regelmæssige i varighed og der er 3-5 minutter mellem veerne. Derefter går dagen med såkaldte milde veer, dog kraftigere end nattens murren, og min mor er tid-tager-mester. Veerne kommer ca. med 7 minutters mellemrum og varer ca. 1 minut. Dagen er lang, men jeg er ved godt mod, glad og spændt på snart at møde vores datter. Jeg bruger tid på at visualisere og bruger mine positive bekræftelser under veerne, og bliver også nødt til at bruge laboro vejrtrækning under veerne, hvilket hjælper godt på smerten, da den fjerner fokus fra den. Når veerne ikke er der, er alting helt normalt, og jeg går rundt og bevæger mig, Christian laver en fransk fletning i mit hår, og jeg spiser. Jeg har en helt normal appetit.

I løbet af dagen ringer vi sammen med jordemoderen igen for at fortælle om situationen. Hun fortæller os, at hun har vagt til og med tirsdag kl. 15.00. Derefter er der ikke nogen fra kendt-jordemoder-ordningen som har vagt, pga. en langtids sygemelding, og ingen vikar, derfor får vi at vide, at hvis fødslen sætter mere kraftigt i gang efter kl. 15.00, vil vi blive nødt til at komme ind til hospitalet, da de på dette tidspunkt har for travlt til at sende en jordemoder ud til os. Vi bevarer en positiv indstilling til det hele, selvom det er en rigtig træls besked at få.

 

Efter en hel dag med de samme slags veer, går vi alle tre i seng. Da jeg ligger i sengen, begynder veerne pludseligt at blive meget kraftigere og kommer med 3 minutters mellemrum. Efter 1 time med det, beslutter vi at ringe til jordemoderen, da vi gerne vil have hun kommer herud. Hun er her ca. kl. 24.00 og hun tjekker hvor meget jeg har åbnet mig. Jeg har kun åbnet mig sølle 2 centimeter! Det er en hård kamel at sluge, da veerne har varet så længe, men tydeligvis har det kun været de sidste timer med kraftige veer, som har været udvidelsesveer. Veerne begynder nu at blive svagere igen, og vi bliver enige med jordemoderen om, at det er bedst at hun kører til hospitalet og får sovet lidt, og at vi også prøver at sove lidt, og så må vi ringe hvis det bliver slemt igen. Vi går derfor i seng, og jeg sover stadig ikke i løbet af natten. Veerne er nu ikke de hårde udvidelsesveer, men de samme slags som hele mandagen.

Tirsdag 11. september 2018

Tirsdag står vi op, og håber at udvidelsesveerne vil begynde igen. Det gør de ikke. Dagen går med de mindre hårde veer, ligesom det meste af mandagen, som kommer ca. hvert 10. minut. Jeg og min mor går en lille tur i løbet af formiddagen i regnvejr, og jeg tager et par veer undervejs. Vi ser også en film i løbet af dagen, og prøver at kickstarte de kraftige veer med akupressur, dog uden held. Eftersom at vi ved, at jeg ikke ville kunne føde hjemme, hvis jeg går i aktiv fødsel efter kl. 15.00, virker det som om, at kroppen udsætter de hårde udvidelsesveer. De går i hvert fald ikke i gang igen, før jeg går i seng mod midnat.

Onsdag 12. september 2018

Denne nat formår jeg at sove lidt mellem veerne. Veerne er meget stærke nu, og jeg tror, at udmattelsen og manglen på søvn gør, at jeg kan falde hen imellem dem. Om morgenen ved jeg i hvert fald, at jeg har sovet lidt, da jeg kan huske at jeg har drømt. Udvidelsesveerne er nu godt i gang, og jeg har fået fornyet energi, da der endelig sker noget mere. Veerne kommer nu med ca. 5 minutters mellemrum, og varer ca. 1,5 minut. De er stærke, men heldigvis er der jo en lille pause imellem dem. Jeg opholder mig i stuen, og ligger indover sofaen under de fleste veer, med en pude under mine knæ. Jeg har placeret mine fødselsbekræftelser foran mig, så jeg kan fokusere på det under veen, samt min vejrtrækning.

Jeg har i min graviditet studeret ”Smertefri fødsel” med hjælp fra bogen af samme navn skrevet af Anja Bay. Teknikkerne virker godt, jeg holder fokus på laboro vejrtrækning under veerne, imens jeg forestiller mig, hvordan jeg eksempelvis udvider mig let, ubesværet og smertefrit, som er en af mine fødselsbekræftelser. De giver mig en god styrke og energi. Mellem veerne slapper jeg af, lægger mig helt ned, og trækker vejret helt ned i maven. Christian laver også rebozo på mig, som hjælper med at få mig til at slappe af.

I løbet af eftermiddagen ringer vi ind til hospitalet i Horsens, og fortæller at nu er veerne rigtig godt i gang, og måske er vandet også gået (jeg er lidt i tvivl) og vi vil gerne have en jordemoder ud til os inden så længe. Heldigvis har de mulighed for at sende en jordemoder og en studerende ud til os, og de ankommer ca. kl. 16.00. Jeg bliver tjekket og har nu udvidet mig 4 cm. Jeg er noget skuffet, men husker også på, at det er de første 5 cm. som tager længst tid. Jordemoderen er super sød og siger, at det er rigtig fint, og godt at de er hos mig nu. Hun har svært ved, at vurdere om vandet er gået. Timerne går og jeg arbejder med mine veer på samme måde som før, og det fungerer rigtig fint. Jordemoderen anbefaler, at jeg får et lavement, så jeg er helt tømt i tarmen. Som udgangspunkt havde jeg egentlig ikke lyst til det, men eftersom jeg følte, at jeg ikke var helt tom, og gerne ville føde i fødekarret, så sagde jeg ja til det.

Ved 18-tiden laver min mor suppe til os alle, og jeg er super sulten, og spiser to portioner grøntsagssuppe med glutenfrie suppebrød, som jeg havde bagt i forvejen og frosset ned til lejligheden. Veerne kommer stadig regelmæssigt, så jeg bliver også lige nødt til, at gå fra bordet en del gange under middagen, for at tage veerne ved sofaen. Det føles helt klart bedst at være i den stilling, lænet ind over sofaen på knæ med fokus på mine bekræftelser. På den måde kan jeg også bevæge mine hofter og krop intuitivt under veen, hvilket også hjælper. Mellem veerne tjekker jordemoderen også ofte Novas hjertelyd. Den er stabil igennem hele forløbet. Jeg bliver tjekket igen og er nu 6 cm. udvidet, så det går fremad. Jordemoderen mærker også igen ift. om vandet er gået, og hun vil gerne lave en hindeløsning. Jeg er på dette tidspunkt ikke helt klar over, at det betyder, at hun så sætter fødslen mere i gang. Efterfølgende prikker hun så hul på hinden, og det fosser ud med masser af klart fostervand. Vi havde egentlig ikke lyst til, at fremprovokere fødslen på denne unaturlige måde, men jordemoderen anbefalede det på dette tidspunkt.

 

Ved 20-tiden kommer jeg i fødekarret. Det er dejlig afslappende og beroligende, men også utrolig varmt, og jeg får kolde klude på panden. Efter lidt tid vil jeg gerne op, og jordemoderen vil også gerne tjekke mig igen. Jeg er udvidet 7 cm. men hun kan nu mærke, at Nova har lagt sig skævt. Vi tror det er fordi der er kommet mere plads efter lavementet og vandet gik, og derfor har hun flyttet på sig. Det er tydeligt for mig at hun ligger skævt, da veerne begynder at presse på fra endetarmen, og det skal de ikke på nuværende tidspunkt. Jordemoderen prøver at få Nova ned rigtigt ved at lave rebozo på mig, nogle øvelser fra princippet ”Spinning babies”, samt at jeg skal prøve at holde mig oprejst. Christian er min støtte til dette, og jeg kan læne mig ind til ham under veerne. På dette tidspunkt er jeg ved, at være utrolig brugt og træt. Jeg har det også utrolig varmt, og føler ikke at jeg kan trække vejret ordenligt. Det hjælper med luft, både med åben dør til terrassen, og at blive viftet i hovedet. Klokken nærmer sig midnat og intet af det vi prøver på hjælper. Smerterne er altså endnu værre, fordi de er såkaldt forkerte, da hun ikke ligger rigtigt, og det gør helt vildt ondt.

Torsdag 13. september 2018

Da jeg næste gang bliver tjekket igen, er jeg stadig kun 7 cm udvidet. Jeg udvider mig simpelthen ikke mere, fordi Nova ligger forkert. Jordemoderen foreslår nu, at jeg og Christian går ind og hviler lidt, da hun kan se, at jeg er utrolig brugt, og måske vil det hjælpe med et hvil. På dette tidspunkt er jeg i en tåget tilstand af smerter. Jeg husker hvordan jeg siger, at det føles som om, jeg er i en drøm, og at det ikke er virkelighed. Det er super hårdt, også følelsesmæssigt, fordi jeg virkelig havde troet, at hun ville være født på nuværende tidspunkt, og ligge i mine arme. Christian og jeg lægger os ind, og det er dejligt, at ligge helt tæt ind til ham, dog har jeg brug for fysisk frihed under hver ve, og dynen skal også af, da jeg bliver ekstrem varm. Bagefter er jeg kold, og vil gerne ligge tæt igen. Jeg får selvfølgelig hvilet lidt, men jeg føler ikke, at det hjælper specielt meget, da jeg ikke kan falde helt i søvn mellem veerne. De er så kraftfulde, og jeg har bare lyst til at skrige, hvilket jeg også gør et par gange.

Klokken bliver 02.00 og der er nu vagtskifte. Den nye jordemoder og studerende kommer ind til os, og hun vil gerne have mig op og bevæge mig lidt nu, og se mig have nogle veer. Vi går ud i køkkenet, og jeg tager veerne stående med støtte fra Christian. De er virkelig slemme, og jeg føler mere og mere, at jeg vil presse. Jeg brøler under veerne. Jordemoderen tjekker mig nu, og siger at jeg stadigvæk kun er 7 cm udvidet. Hun fortæller os, at det betyder, at hun vil have mig overflyttet til hospitalet, så jeg kan få et ve-drop, som vil sætte mere fut i veerne og sandsynligvis få Nova til at lægge sig rigtigt, så jeg kan udvide mig færdigt. Jeg stiller selvfølgelig spørgsmålstegn til det hele, da jeg jo virkelig inderligt gerne vil føde hjemme. Jordemoderen siger så, at det også handler om, at jeg har været i gang så længe nu, og det er ved at være mere end hvad man kan klare, hvilket skaber en usikker og utryg udsigt for fødslen. Derudover vil min livmoder højst sandsynligt være så træt, at den ikke kan trække sig sammen, og jeg vil derfor komme til at bløde, og ville så alligevel skulle overflyttes til hospitalet. Og hvis ve-droppet ikke virker skal der tales om kejsersnit! Der var ingen vej udenom en overflytning, og jeg begynder at gøre mig psykisk klar til det. Det er meget hårdt at acceptere, og jeg er ked af det, men der er ingen tid at spilde. Ambulancen kommer snart, og vi skal have samlet alle vores ting, som vi skal have med. Jeg havde selvfølgelig pakket en hospitalstaske, og lavet en liste med de sidste ”last minute” ting, som vi skulle have med, såsom mad, kamera, mobil m.m. Min mor kører med i ambulancen og Christian tager bilen og kommer bagefter, så vi kan komme hjem igen efter fødslen. Jeg husker, at jeg tænkte, at nu måtte de der veer godt stoppe, når de alligevel ikke udvidede mig, og når jeg alligevel skulle have et ve-drop. Jeg havde læst at veer tit gik i stå, når man skulle ind til hospitalet. Helt i stå gik de dog ikke, men der gik lidt længere tid imellem veerne, indtil vi kom derind.

Vi ankommer til hospitalet i Horsens ved en 03.30 tiden, og bliver mødt med et dejligt stort værelse, med dæmpet belysning, et fyldt fødekar og en tavle med ordene ”Velkommen Lærke og Christian”. Det føltes godt. Der er en rigtig dygtig jordemoder der, som gerne lige selv vil undersøge mig, inden hun giver mig et ve-drop. Hun mærker først udvendig på min mave, og mærker mig derefter indvendig, og siger så, at hun lige vil prøve på noget, og efter et kort øjeblik så siger hun, at nu ligger baby rigtigt med hovedet, og jeg har udvidet mig 9 cm. Hun siger, at der ikke er så mange jordemødre, som tør at rykke lidt til baby, selvom det ellers var ganske blidt det hun gjorde – ja jeg mærkede i hvert fald ingenting. Det var helt fantastisk at få at vide, at Novas hovede nu endelig lå helt lige til som det skulle, og at jeg havde udvidet mig yderligere.

  

Jeg kunne nu komme i fødekarret (kl. ca. 04.45), og indenfor den næste halve time havde jeg udvidet mig 10 cm. og var så klar til at kunne presse. Kl. ca. 05.30 kom presseveerne. Det føltes fantastisk da den første presseve kom. Jeg blev helt overrasket over følelsen, jeg kunne virkelig ikke lade vær med at presse med, det var en mere behagelig smerte, da kroppen endelig kunne presse med. Jeg tog nogle presseveer i fødekarret og efter en halv times tid skulle jeg op i sengen og presse videre, da jeg ikke måtte føde i vandet, fordi de stadig var bange for, at jeg ville bløde meget efter fødslen, da min livmoder nok ville være meget træt, og dermed ikke kunne trække sig sammen. Jeg pressede i flere stillinger i sengen, både sidelæns, stående på hug og i knæleje med forsiden af kroppen vendt mod væggen og bagenden af sengen. Jeg holdt fast i Christians hænder, hvilket hjalp meget når jeg pressede.

Efter kl. 07.00 var der vagtskifte, og vi fik vores 5. og sidste jordemoder, som også var vildt dygtig. Hun hjalp mig meget ved at presse på min numse og lænd under veerne, og det gjorde, at jeg selv kunne presse bedre, og det gjorde mindre ondt. Jeg husker hvordan jeg gik meget ind i mig selv, og følte det som om jeg var et andet sted, mellem drøm og virkelighed, og tiden gik hurtigt, jeg var overrasket hver gang jeg kiggede på klokken, og tænkte ”hold da op er der allerede gået 20 minutter siden sidst”.

I den sidste del af pressefasen lå jeg ned på ryggen. Jeg ville egentlig slet ikke føde liggende på ryggen, men på dette tidspunkt i fødslen, føltes det helt okay. Desuden blev der holdt et spejl op, så jeg kunne se med, og det var meget motiverende at se hovedet på vej ud, og hjalp mig med at blive ved. Jeg pressede i ca. 3 timer, og det var længere tid end hvad de normalt anbefaler, men de lod det fortsætte, fordi Novas hjertelyd var 100 % stabil igennem hele forløbet, og fordi de kunne se, at jeg godt kunne klare det. Til sidst måtte de klippe mig i siden af skeden, for at det sidste af hovedet kunne komme ud. Derefter gik det hurtigt, og efter få minutter var Nova født. Jeg var med til at tage imod hende, og hun kom direkte op og ligge på min mave. Hun kunne ikke komme helt op til brystet, da navlestrengen var kort, men moderkagen blev født lige bagefter, og den kom op og ligge i en pose ved siden af os, da vi ville have sen afnavling. Nova græd da hun kom ud og havde også åbne øjne. Så snart moderkagen var født, kom hun op til mit bryst, og hun ammede med det samme. Så lå vi der i en lykkerus med en varmelampe over os, imens jeg blev syet. Christian klippede navlestrengen efter en halv time.

Nova vejede 3030 gram og blev målt til 50 cm. Vi kom hjem samme dag, og det var super dejligt, da det jo var meningen hele tiden bare at være hjemme.

Jeg er selvfølgelig lidt ked af, at det ikke blev en hjemmefødsel, men det vigtigste for mig var, at det ville blive en naturlig fødsel, og det var det jo. Det meste af fødslen fandt også sted hjemme, og det er jeg meget taknemmelig for kunne lade sig gøre. Mit næste barn må jo bare blive født hjemme 😉 Jeg synes stadigvæk, at det er vildt, at fødslen tog så lang tid, det havde jeg aldrig forestillet mig. Min datter ville tydeligvis til verden på en langsom og rolig måde. Jeg nyder nu livet som nybagt mor, og er totalt vild med min lille pige.

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂