Lærkes fødselsbekræftelser

Til min fødsel var jeg utrolig glad for mine fødselsbekræftelser. De gav mig styrke og optimisme, og var helt klart medvirkende til, at jeg kunne holde veerne ud i så mange timer. (Se min fødselsberetning her.)

Fødselsbekræftelser kan både bruges som fødselsforberedelse inden din fødsel, for at gøre dig mere tryg og rolig, og de kan selvfølgelig også bruges under selve fødslen. Jeg brugte dem meget under mine veer, for at hjælpe med at visualisere at jeg åbnede op, og at min baby havde det godt. De hjalp også med at berolige mig, og være taknemmelig for hver eneste ve, som bragte mig tættere på min baby. Jeg oplevede altså en styrke. Jeg mærkede mig selv og min kvindelige urkraft og følte mig tættere forbundet med min baby.

Fødselsbekræftelser er altså nogle sætninger eller ord som betyder noget for dig. Som kan motivere og berolige dig under din fødsel, og hjælpe dig med at visualisere den fødsel som netop DU ønsker dig.

Du er meget velkommen til at bruge disse fødselsbekræftelser under din egen fødsel. Jeg håber i hvert fald, at du bliver inspireret 🙂

  • JA
  • Jeg åbner op – der er masser af plads til min baby
  • Jeg udvider mig let, ubesværet og smertefrit
  • Jeg stoler trygt på min krop og mine instinkter
  • Min krop er stærk og sej til at føde
  • Jeg lader min livmoder arbejde i fred
  • Jeg giver slip, jeg giver lov, jeg er tryg
  • Jeg kan klare alt, jeg ved at jeg kan
  • Jeg bliver kæmpe stor forneden
  • Jeg følger min intuition
  • Jeg accepterer mig selv fuldstændig
  • Min baby har det godt, og klarer fødslen på bedste vis
  • Alt er som det skal være
  • Slap af, træk vejret, åben op
  • Alle veer arbejder for min krop, og bringer min baby tættere på mig
  • TAK for en god ve

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *