Sund smoothie til baby

Jeg har her lavet en sund smoothie til baby, som er fyldt med masser af næring, vitaminer, mineraler, gode fedtstoffer og superfoods. Min datter Nova elsker den!

Jeg har sammensat en smoothie, som er være fyldt med en masse næring – meget mere end hvis du giver din baby grød eller mos! Baby får gode fedtstoffer fra avocado og cashewnødder. Jeg bruger grønkål og broccoli som er fyldt med calcium og jern (i stedet for spinat, da børn under 1 år ikke skal have det for ofte.) Der er naturlig sødme fra æble, mango og gulerod, som også bidrager med A-vitamin, K-vitamin, C-vitamin og folat. Sesamfrøene giver baby zink, kobber, magnesium og selen, og de to superfoods hybenpulver og brændenældepulver bidrager med C-vitamin, A-vitamin, B-vitaminer, jern, klorofyl og kalium. Alt i alt et KÆMPE næringsboost til din guldklump! 🙂

Til ca. 900 ml skal du bruge (det er en for stor portion for en baby, så flere familiemedlemmer kan sagtens være med):

  • 1 avocado
  • 25 g grønkål
  • 40 g brocooli
  • 30 g cashewnødder
  • ½ æble
  • ½ mango
  • 1 gulerod
  • 15 g sesamfrø
  • 1 tsk. hybenpulver (se hvordan du laver dit eget her: Hjemmelavet hybenpulver )
  • 1 tsk. brændenældepulver (tjek hvordan du laver dit eget her: Hjemmelavet brændenældepulver )
  • 4 dl vand
  • Evt. smag til med lidt citronsaft for at give den lidt syrlighed.

Sådan gør du:

Udsten avocadoen og put i din blender sammen med mango, æble i mindre stykker og cashewnødder. Skræl eller skrub grundigt din gulerod og skær også den i mindre stykker og put den i blenderen sammen med broccoli, sesamfrø, hybenpulver og brændenældepulver. Vask til sidst grønkålen grundigt og put også den derned (uden stilk) sammen med vandet. Blend nu længe og grundigt, til det hele er blevet til en cremet masse. Du kan putte mere vand i for at gøre smoothien tyndere. Det afhænger også af, om din baby skal drikke smoothien eller spise den med ske.

Server gerne med det samme for baby, da man får mest ud af næringsstofferne lige når den er lavet.

Hæld resten af din færdige smoothie over i glasbeholdere med låg og opbevar i køleskabet. Der kan den holde sig et par dage (men den mister nogle af næringsstofferne). Du er også velkommen til at drikke den selv, hvis din baby ikke kan nå det.

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *