Vildt lækker og sund frokostopskrift, som er hurtig at lave. Quinoa-spaghetti med cremet grøn guacamole smager dejligt af koriander og giver en stærk eftersmag!
Denne lækre grønne guacamole indeholder bl.a. avocado. Avocado er en rigtig sund frugt, som indeholder meget sund fedt. Den indeholder monoumættet fedt, som hjælper kroppen til en bedre fedtbalance. Faktisk så har avocado det højeste fedtindhold blandt frugter, og den indeholder næsten ingen sukker. Et forhold som er usædvanligt for en frugt, og nok også derfor at vi bruger den mest som en grøntsag. Avocado indholder bl.a. A-vitamin, E-vitamin, B-vitaminer og folat, samt mineraler som kalium, magnesium, calcium, jern og kobber. Så alt i alt er det en rigtig næringsrig og sund frugt! 🙂
Til 2 portioner skal du bruge:
- Ca. 250 g quinoa-spaghetti
- 1 avocado
- ½ agurk
- 30 g frisk spinat
- Lille håndfuld frisk koriander
- 1 spsk. citronsaft
- 1 tsk. himalayasalt
- 1/4 tsk. cayennepeber
Sådan gør du:
Hæld vand i en gryde og når vandet koger skal quinoa-spaghettien i. Skru lidt ned for varmen, og lad det stå og boble uden låg i ca. 15. minutter. (Følg instrukserne på pakken da det varierer med antal minutter)
Riv så agurken på et rivejern og hæld over i din foodprocessor sammen med den udstenede avocado, spinat, koriander, citronsaft og krydderier. Blend indtil det har fået en ensartet konsistens. Når quinoa-spaghettien er færdig, hælder du vandet fra, og fordeler den i to skåle. Fordel derefter guacamolen hen over og bland det.
Pynt til sidst med små tomater og koriander.
I “Syv sunde slags frokost” har jeg endnu flere lækre opskrifter, som du kan tjekke ud her 🙂