Påske smoothie-bowl

I dag begynder påskeferien for rigtig mange, og i den anledning har jeg lavet en påske smoothie-bowl, som især passer godt til en påskemorgen, da den har en gul farve 😉 Den smager sødt og lidt af gurkemeje. Den er cremet og mild.

Jeg elsker påske, fordi den kommer på et tidspunkt, hvor naturen endelig begynder at springe ud igen og blomstre. Det er især de gule farver som kommer først, og de er godt nok smukke. Lige udenfor vores hjem er der en skrænt med de flotteste påskeliljer. Det er et glædessyn at se dem blomstre, når jeg har fulgt dem fra da de lige kom op af jorden.

Til 2 portioner skal du bruge:

  • 2 bananer,
  • 1 mango
  • 1 gulerod
  • 40 g cashewnødder
  • 5 g gurkemeje
  • 2 dl vand
  • Pynt med f.eks. spiselige blomster, gojibær, frugt og chiafrø.

Sådan gør du:

Skræl guleroden og skær enderne fra. Skær den i mindre stykker og put den i din blender sammen med gurkemejen, cashewnødderne, bananer og vandet. Fjern skrællen og den flade sten fra mangoen og put det lækre frugtkød i blenderen. Blend nu det hele, indtil det har fået en god ensartet konsistens og en flot gullig farve.

Server med lækre toppings som spiselige blomster, gojibær, friskskåret frugt, chiafrø, kokos, nødder osv.

Rigtig god påske! 🙂

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *