Grøn juice med citron og ingefær

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

Her får du en opskrift på en grøn juice med citron og ingefær. Den smager dejlig sødt og let syrlig med smag af citronskræl. En lækker og frisk juice, som fylder depoterne godt op med næring.
Grøn juice med citron og ingefær

Juicen indeholder også grønkål, men kun stilkene. Det er nemlig ret smart, at gemme stilkene til juice, når du f.eks. ribber din grønkål til en smoothie eller en salat. På den måde får du udnyttet hele grønkålen, som er meget sund, og indeholder bl.a. A-, B-, C- og K-vitaminer, samt meget calcium og magnesium.

Til ca. 600 ml. (2 glas) skal du bruge:
  • 1 agurk
  • 3 hvide gulerødder
  • ½ citron med skræl
  • 8 g ingefær
  • Ca. 110 g grønkålsstilke
  • Ca. 330 g æbler (vejet uden æbleskrog)
  • 10 blade salvie (eller flere for mere markant smag)
  • 1 spsk. hørfrø- og kæmpenatlysolie
Sådan gør du:

Skyl dine frugter og grøntsager og skær dem i passende stykker, så de passer ned i din juicemaskine. Pres dem og følg din maskines instrukser.

Rør til sidst olien i. Hæld i glas og nyd med det samme, f.eks. med glassugerør og en isterning.

Juicen kan også hældes på en lille glasflaske, og opbevares i køleskabet. Der kan den fint holde sig et døgn tid, og smager stadig skønt!

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration”, mine 3 hemmelige tips til sunde madvaner, samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *