Rødbedespread

Denne rødbedespread er et flot plantebaseret alternativ til dig, som gerne vil spise varieret og sundt. Den er fyldt med gode sunde råvarer, smage og ikke mindst protein. Rødbedespread er et vegansk smørepålæg, som samtidig også er glutenfrit.

Til 1 portion skal du bruge:

  • 1 dåse butterbeans
  • 3 små rødbeder (ca. 200 g skrællet vægt)
  • 40 g solsikkekerner
  • 10 g soltørrede tomater
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. citronsaft
  • Smag til med salt og peber

Sådan gør du:

Start med at udblød de soltørrede tomater i lidt vand i ca. 5 minutter. Skræl så rødbederne og skær enden af. Riv dem i din foodprocessor og tilsæt derefter de resterende ingredienser til foodprocessoren, og hæld vandet fra de soltørrede tomater, inden de kommes i. Blend så indtil det har fået en god ensartet konsistens.

Put din rødbedespread i en beholder og pynt den evt. med sesamfrø og lidt frisk koriander. Spis den f.eks. som dip til din aftensmad, eller ovenpå brød til frokost. Opbevar din spread i køleskabet, der kan den holde sig i en uges tid.

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *