Hjemmelavet sund solcreme

Hjemmelavet sund solcreme (sololie)

Så er det sommer og den skønne sol skinner en masse, så derfor har jeg lavet en hjemmelavet sund solcreme (sololie) som er helt naturlig og uden kemi.
Hjemmelavet sund solcreme

Jeg har valgt at lave min egen, fordi jeg ikke er helt tilfreds med de solcremer man kan købe. De fleste almindelige solcremer indeholder hormonforstyrrende og allergifremkaldende tilsætningsstoffer, hvilket jeg hverken har lyst til at udsætte mig selv eller min familie for. Mange opskrifter på hjemmelavet solcreme indeholder stoffet tiosol, hvilket indeholder stoffet Alumina, også kaldet aluminiumoxid, og det kan være problematisk.

Hjemmelavet sund solcreme

Fokuser på forebyggelse

Jeg vil anbefale brugen af solcreme, hvis du opholder dig i den stærke sol i længere tid af gangen, især hvis du stadig har en vinterbleg hud. Men først og fremmest vil jeg anbefale forebyggelse når det kommer til solbeskyttelse! Kom derfor lidt ud i solen hele året rundt, og især i det tidlige forår, så din hud langsomt vænner sig til solens stråler, og dermed får en naturlig beskyttelse. Skab et sundt og naturligt forhold til solen, og smør dig kun på udsatte steder hvis du opholder dig længe i solen med en vinterbleg hud. Jeg bruger selv sjældent solcreme, det hæmmer nemlig optagelsen af D-vitamin. D-vitamin er meget vigtigt for vores helbreds og velbefindendes skyld, og for vitalitet og lykke.

Solen er fantastisk!

Solen er med til at give os livsglæde. Jeg får det altid meget bedre, når jeg er i solen, og jeg føler, at jeg bliver fyldt op med energi og glæde til livet. D-vitamin har faktisk vist sig at forhindre væksten af visse kræftceller, hvilket betyder at sollys er gavnligt overfor forskellige kræftformer som prostatakræft, brystkræft, livmoderkræft og mavekræft. Sollyset kan simpelthen forhindre og helbrede sygdomme! Det er sådan, at sollyset øger produktionen af hvide blodlegemer, som hjælper med til at opbygge immunforsvaret. Sollys øger også mængden af de røde blodlegemer, og fremmer blodcirkulationen. En anden overraskende effekt ved solstrålerne er, at de kan medvirke til at nedsætte blodtrykket, fordi blodet flyder lettere på grund af den bedre blodcirkulation. Mennesker som lider af ledsmerter f.eks. på grund af gigt, kan få lindring gennem sollyset, som opvarmer og løsner stive og ømme led.

Solen er simpelthen god på så mange måder, så det gælder om at være i den, når den er der. Solen danner også endorfiner i det yderste lag af huden, så når du har brug for opmuntrende energi, så gå ud i solen og tag alle solstrålerne ind i din krop. Nyd det! 🙂

Hjemmelavet sund solcreme

Hvorfor lige disse 5 ingredienser?

Når du skal bruge solcreme, så kan du i hvert fald roligt bruge denne opskrift. Den er helt naturlig og økologisk. Jeg vil sige et stort tak til Facebook gruppen ”Naturligt sunde børn. Forum for forældre” hvor jeg så original opskriften, som jeg har tilpasset, og fået lov til at dele her.

Opskriften indeholder 5 ingredienser: hindbærkerneolie, gulerodsolie, sheasmør, kokosolie og E-vitamin. Ingredienser der på hver sin måde bidrager til en god solcreme uden al mulig kemi i sig.
Ud fra min egen erfaring med denne solcreme, så vil jeg gætte på, at den har en faktor på 20. Den er derfor ganske fin, hvis du skal være i solen i mellem lang tid. Hvis du skal opholde dig i længere tid i skarp sommersol, så vil jeg anbefale at du dækker dig til med løst tyndt tøj og en hat.

Hindbærkerneolie:

Hindbærkerneolie giver en høj solbeskyttelse, og studier viser den har en faktor mellem 20 og 50. Den indeholder A og E vitamin, der holder huden ung og reducerer inflammation. Desuden indeholder den Omega-3 og omega-6 fedtsyrer, og er også fantastisk helbredende, hvis du har fået for meget sol.

Gulerodsolie:

Gulerodsolie har et højt indhold af A-vitamin og beta-caroten, som er gode til at beskytte huden. Den hjælper også med at skabe en smuk naturlig brun farve uden at forbrænde dig.

E-vitamin:

E-vitamin er en antioxidant som forbedrer hudens sundhed og forebygger rynker. Det har også evnen til at udbedre eller forebygge skader forårsaget af ultraviolete stråler. E-vitamin er et naturligt konserveringsmiddel, og gør at solcremen holder bedre.

Sheasmør:

Sheasmør er en intens fugtighedscreme til ru hud. Den gør at solcremen bliver dejlig blød at smøre på, og bidrager med fugt til huden. Solfaktor ligger på 3-6.

Ekstra jomfru kokosolie:

Ekstra jomfru kokosolie har fremragende fugtgivende egenskaber for huden. Den har en solfaktor på 2-8 og er meget nærende. Da koskosolie har et smeltepunkt ved mellem 20-28 grader, skal du være opmærksom på at køligere temperaturer vil gøre solcremen mere fast.

Hvis du af en eller anden grund ikke finder min opskrift betryggende nok, og helst vil bruge en almindelig solcreme, så vil jeg anbefale den økologiske solcreme fra Badger, som har et naturligt solfilter.

Hjemmelavet sund solcreme

Opskriften får du nu!

For at lave næsten 200 ml skal du bruge:

Hjemmelavet sund solcreme

Jeg har købt ingredienserne (bortset fra sheamør og kokosolie) fra Creme Compagniet hvor du også kan få det økologisk.

Sådan gør du:

Varm sheasmør og kokosolie op i et vandbad. Bland derefter de resterende ingredienser i og rør godt rundt. Hæld det så over i din ønskede beholder. Så simpelt er det! 😉 Opbevares ved stuetemperatur for at den holder sig flydende.

Opdatering: Denne her mængde (200 ml.) solcreme, har nu holdt i 2 somre til 2 voksne og 1 barn, (men vi bruger nok heller ikke så meget som andre)

Hjemmelavet sund solcreme

Rigtig god fornøjelse med solcremen og nydelsen af solen!

Hjemmelavet sund solcreme

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration”, mine 3 hemmelige tips til sunde madvaner, samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Dette blogindlæg indeholder affiliate link.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *