Det er utrolig let at lave sin egen hjemmelavede rødkål. Her har jeg lavet en varm krydret rødkål, som passer vildt godt til en julemiddag. Den smager klassisk men bare med et hint af jul 😀
Du skal bruge:
- ½ stort rødkål (ca. 1 kg.)
- Kokosolie til stegning
- ½ dl eddike med æble
- 500 ml ribssaft
- 2 hele kanelstænger
- 2-3 stjerneanis
- 1 hel appelsin
- Smag til med salt og peber
Sådan gør du:
Fjern de yderste lag af rødkålen indtil det er pænt og vask det. Skær så enden af og halver dit rødkål og fjern stokken i midten. Skær rødkålen i strimler og halver dem derefter så de ikke er alt for lange. Put rødkålen i en stor gryde med rigeligt med kokosolie. Svits den og hæld eddiken i. Når den er faldet mere sammen tilsætter du ribssaften og krydderierne. Skær appelsinen i skiver og put også den derned. Rør rundt og lad det koge op. Når det koger skruer du ned på lav varme. Lad nu rødkålen stå og simre i ca. 1 time alt efter smag og behag 😉
Server den varm til din julemiddag, eller til hvilken som helst anden ret, som har brug for lidt ekstra! Opbevar eventuelle rester i køleskabet, indtil de varmes op igen i en gryde over komfuret.
Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂
Dette blogindlæg indeholder affiliate link.