I en stadig kold tid som denne er det noget så lækkert med frisk bagte småkager. I dag får du opskriften på nogle sunde småkager med knas, som er helt glutenfrie og veganske. De smager dejligt af chokolade, vanilje og kokos, og så er de sprøde og knasende!
Småkagerne er sødet med kokossukker, som påvirker blodsukkeret mindre end almindeligt hvidt sukker, og så indeholder det bl.a. magnesium, zink og B vitaminer. Kokossukker smager fantastisk og karamelagtigt.
Til ca. 18 stk. småkager skal du bruge:
- 60 g kokosolie
- 70 g quinoamel
- 50 g glutenfrie havregryn
- 30 g kokosmel
- 80 g kokossukker
- 70 g boghvedefrø
- 1 tsk. xanthan gum
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vaniljepulver
- 45 g chokolade fra en plade
- 1 dl rismælk
Sådan gør du:
Smelt kokosolie og bland alle de tørre ingredienser i en stor skål. Hak chokoladen i mindre stykker og bland i sammen med den smeltede kokosolie og rismælken. Rør godt rundt til det hele er blevet til en samlet klistret masse.
Form så ca. 18 småkager og sæt på en bageplade med bagepapir på. Tryk dem lettere flade med en dejskraber. Sæt småkagerne ind i en forvarmet ovn på 200 grader uden varmluft (med varmluft er det kun 180 grader), hvor de skal bages i ca. 15 minutter.
Småkagerne er perfekte at servere som en eftermiddagssnack til gæster eller til at nyde selv. Opbevar dem i en kagedåse. Sprødheden forsvinder lidt efter en dag, så de er aller bedst når de er nybagte. Dog bliver de ved med at knase lækkert pga. boghvedefrøene.
Rigtig god fornøjelse og nydelse 😉
Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂
Dette blogindlæg indeholder affiliate link.