Quinoasalat med vandmelon og grønkål

Mangler du en god salat som tilbehør til din grillmad? Så har jeg en skøn opskrift her, som passer fremragende til grillmad. Nemlig denne quinoasalat med vandmelon og grønkål. Den har en frisk smag af koriander, en sødme fra vandmelonen og så mætter den godt.

Til 2 portioner (eller 4 små til f.eks. grill mad) skal du bruge:

  • 2 dl quinoa
  • 4 dl vand
  • 1/8 vandmelon
  • 100 g edamamebønner
  • 2 grønkålsblade
  • En stor håndfuld frisk koriander
  • En god sjat ekstra jomfru olivenolie
  • Lidt citronsaft
  • Smag til med salt og peber

Sådan gør du:

Hæld quinoa i en gryde med vandet og når det koger skruer du ned på lav varme og lader det stå og trække indtil der ikke er mere vand i gryden. (Ca. 10 minutter)

Imens hælder du kogende vand hen over edamamebønnerne så de kan tø op (hvis du bruger frosne). Skær derefter vandmelonen i firkanter, og rib bladene fra grønkålen, hvorefter du hakker det fint. Hak også korianderen fint og bland det hele sammen i en stor salatskål. Når quinoaen er færdig skal den lige køle lidt af inden du blander den med de resterende ingredienser. Hæld til sidst olivenolie hen over salaten samt citronsaft, salt og peber.

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *