Fastelavnsboller med cashewcreme og jordbær

Fastelavnsboller med cashewcreme og jordbær

I år har jeg lavet nogle nye fastelavnsboller. De er glutenfrie og veganske, smager dejligt og mætter også. Fastelavnsboller med cashewcreme og jordbær er et sundere valg, som samtidig giver dig sødme!
Fastelavnsboller med cashewcreme og jordbær
Til 10-12 stk. skal du bruge:

Dejen:

  • 4 dl. vand
  • 2 tsk. æblecidereddike
  • 75 g plantesmør
  • 4 spsk. loppefrøskaller
  • 200 g boghvedemel
  • 250 g sorghummel
  • 1 tsk. tørgær
  • 2 tsk. xanthan gum
  • 1 tsk. kardemomme
  • 2 spsk. kokossukker

Cashewcremen:

  • 130 g cashewnødder
  • 30 g agavesirup
  • ½ spsk. citronsaft
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 50 ml. vand

Jordbærcremen:

  • 100 g frosne jordbær
  • 50 g svesker
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 50 ml. vand

Glasur:

  • 30 g af cashewcremen
  • 25 ml vand
  • 6 tsk. pitayapulver (eller indtil den har styrke du foretrækker)
Sådan gør du:

Smelt smøren. Varm vandet i elkedlen til det har fået en temperatur på ca. 60 grader. Hæld det over i din røremaskine og tilsæt æblecidereddike og loppefrøskaller. Rør rundt og lad det stå og trække. Imens blander du de tørre ingredienser i en skål. Så skulle temperaturen på væsken gerne være omkring 49-47 grader og du kan putte de tørre ingredienser i. Lad røremaskinen røre rundt i 5 minutters tid til det er helt æltet. Nu skal det hæve overdækket i 30 minutter. Min erfaring siger mig, at dejen hæver bedst, når jeg følger disse temperaturer som jeg har beskrevet.

Imens laver du cremerne:

Blend cashewnødder, agavesirup, citronsaft, vaniljepulver og vand sammen i foodprocessoren, indtil det har fået en helt cremet masse. Tag 30 gram af cremen fra til din glasur.

Put så de frosne jordbær i en lille gryde sammen med vandet og vaniljepulveret. Skær sveskerne i mindre stykker og put derned. Når det koger, skruer du ned på lavere varme, og lader det simre under låg i ca. 10 minutter. Derefter skal det blendes med en stavblender.

Når dejen er klar, skal den rulles ud på et meldrysset bord. Rul den rimelig tyndt. Skær så passende firkanter og put en klat cashewcreme i midten og en klat jordbærcreme ovenpå. Luk så fastelavnsbollen ved at samle alle enderne i midten, og vende den om på bagepladen. Lad dem efterhæve i ca. 20 minutter. Put dem ind i en forvarmet ovn på 230 grader. De skal bages i 15 minutter.

Når de er kølet af, kan du pynte dem med glasuren. For at lave den, skal du bare blande den lille portion cashewcreme med vandet og pitayapulver. Pynt til sidst med lidt kokosmel.

Rigtig god fastelavn! 🙂

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration”, mine 3 hemmelige tips til sunde madvaner, samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Dette blogindlæg indeholder affiliate link.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *