Sensommeren nærmer sig, og det betyder at aroniabærrene er modne. De super sunde aroniabær er ikke nogle særlig kendte bær, men det gør dem jo heldigvis ikke mindre sunde.

Jeg har endnu ikke set dem solgt helt friske i butikkerne, men ser dem mange steder i naturen. Så hvis du kan lide at finde din mad i det fri, så er disse bær da lige noget for dig 😉
Du kan dog bl.a. købe tørrede aroniabær og aroniasaft i flere velassorterede butikker eller i hvert fald i helsekoster.

Aroniabær smager meget bittert, hvis du spiser dem helt rå. Tænk derfor over det når du bruger dem i madlavningen. Du kan sagtens nøjes med at bruge få af dem, da de stadig vil farve meget, og så tilføje noget sødt og evt. andre smagskilder til blandingen. Du kan f.eks. lave en Aroniasmoothie med dem!

Aroniabær vokser på buske, som man kan finde ude i det fri, plantet i grønne områder eller nær boligområder. De er meget nemme at plukke, da de vokser i store klaser med 10-15 bær i hver. De egner sig rigtig godt til at komme i fryseren, da de nemlig ikke klistrer sig sammen når de fryses, hvilket betyder at du let kan få det antal bær ud som du skal bruge. De er modne fra august til september måned, så det er nu du skal gå ud og plukke og fylde din fryser.

Aroniabær har et ekstremt højt indhold af antioxidanter, nærmere bestemt fenoler. Fenoler er en bred gruppe af naturlige antioxidanter, som findes i bl.a. bær, frugt, og grønt. Faktisk indeholder aroniabær flere antioxidanter end blåbær, acaibær, granatæbler eller gojibær! Man kan i den grad, kalde aroniabær for en superfood. Eksperter mener, at aroniabærret har et stort potentiale. Aroniabær er også rige på kalk, jern, mangan, kobber, bor, jod, kobolt samt vitaminerne A, C, B2, B6 og E. Også pektinindholdet er højt.

Sidste år lavede jeg en smoothie-opskrift, som jeg kaldte Aroniasmoothie, du kan se opskriften lige her. Hvis du vil vide mere om aroniabærrene kan du læse videre nedenfor:

Aroniabær er altså et bær der er rig på fenoler (eller som vi oftere kalder dem: antioxidanter.) Fenolerne i Aroniabær kan inddeles i flere undergrupper. De største undergrupper hedder procyanidin og anthocyanidin.

Procyanidin, som er den fenolgruppe, som aroniabær har mest af, er det bioaktive stof, der giver den tørre og sammensnerpende eftersmag i munden. I videnskabelige undersøgelser har procyanidin vist sig, at øge det gode kolesterol og hjælpe med, at beskytte endotelcellerne i både hjerte og blodårer. Endotelceller findes i kroppens blodbaner, som den fine hinde mellem blod og blodkar. Tab af endothelceller medfører en række sygdomme, herunder diabetes, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og forhøjet kolesteroltal.

Navnet anthocyanin stammer fra det græske ord anthos, der betyder blomst og kyanos, der betyder blå. Det er anthocyaniner, der giver Aronia den meget dybe sortviolette farve. Jo mere farve jo flere gavnlige stoffer. Anthocyanin er den mest alment kendte antioxidant i gruppen af fenoler. Antioxidanter forhindrer og svækker oxidation (iltning) af cellerne i vores krop. De forskellige antioxidanter virker på forskellige måder, men fællesnævneren er deres evne til at neutralisere de skadelige, frie radikaler og derved nedsætte oxidation i kroppen.

Jeg håber, at du vil begive dig ud i naturen og finde disse aroniabær. De kan bruges til bl.a. smoothies, kager og syltetøj. God fornøjelse! 🙂

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂