Hjemmelavet deodorant

Savner du en god deodorant som er billig, som virker og som er sund for dig og din krop? Så se med her hvor du får opskriften på min hjemmelavet deodorant.

Opskriften er meget simpel, let at lave og har en skøn naturlig pebermynteduft. Jeg bruger den hver dag, og er utrolig glad for den, da jeg sjældent lugter, og fordi jeg ved, at det er gode råvarer jeg smører på min hud, uden skadelig kemi.

Deodoranter er såkaldte leave on-produkter, som bliver på huden i lang tid, efter at du har puttet det på, og du vil derfor blive udsat for indholdsstofferne i mange timer. Det kan være problematisk, hvis din deodorant for eksempel indeholder stoffer som er hormonforstyrrende. Ofte anvendte stoffer i deodoranter er bl.a. aluminium, triclosan, parabener og parfume, hvoraf alle stofferne er problematiske. Ingen af disse stoffer finder du i min opskrift på hjemmelavet deodorant! 😉

Til 1 stor portion skal du bruge:

Sådan gør du:

Put kokosolien over i din ønskede deodorant holder (f.eks. et lille glas med låg). Tilsæt pebermyntedråberne og natron. Rør godt rundt. Hvis din kokosolie er meget hård og fast, så vent med at brug den, til den har fået en god stuetemperatur. Opbevar din hjemmelavet deodorant på badeværelset. Når du skal bruge deodoranten, så tag en klat på din finger (ca. på størrelse med din negl) og smør ud i din armhule. Gør det samme i den anden side. Skyl derefter hænderne.

Du vil nok opleve at dine bluser eller T-shirts kan dufte lidt af pebermynte efter brug, men det synes jeg nu bare er dejligt. Duften forsvinder selvfølgelig efter vask.

Vær opmærksom på at hvis du dyrker motion, vil du sandsynligvis komme til at lugte lidt under armene, også med brug af denne hjemmelavet deodorant. Det er helt naturligt, at vi lugter lidt, når vi dyrker motion eller bevæger os meget.

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Dette blogindlæg indeholder affiliate link.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *