I januar måned var jeg og min kæreste Christian på ferie i Spanien. Vi besøgte mine skønne forældre, som bor dernede, og noget af Christians familie, som også var på ferie i området.
Vejret var skønt med 14-20 grader og sol. Vi nød det rigtig meget. En af dagene gik vi en tur langs vandet med bare tær i sandet. Sikke en dejlig fornemmelse, som vi i den grad havde savnet.
Jeg var ude og køre i bil for første gang, siden jeg fik mit kørekort i december. Det var fedt, selvom det ikke er så ideelt, at starte med at køre i et land med mange stejle bakker! Det skal jeg i hvert fald øve mig lidt på 😉
Det var utrolig dejligt at se familien, at mærke solens varme stråler mod huden og den milde vind, se de smukke bjerge og det blå klare hav. Det bliver jeg godt nok aldrig træt af 🙂
Bjergture kan jeg ikke få nok af. Det er fantastisk at være så højt oppe, se ud over vores smukke jord og få solen lige i ansigtet. Solen danner endorfiner i det yderste lag af huden, så det er nok også en af grundene til, at vi elsker at være i solen, vi bliver simpelthen gladere. Du kan læse mere om hvorfor solen er så vigtig i mit blogindlæg her.
Vi fik også lejlighed til at se min skønne veninde Christabel og hendes kæreste. Vi gik en god tur op af et højt bjerg imens det blæste helt vildt.
Tak for endnu en dejlig ferie i Spanien og mange hyggelige minder.