Sunde Søndag – Grin og vær glad

”Der er ingen vej til glæden – glæden er vejen!” et smukt citat fra Buddha, som jeg elsker! Det siger så meget om livet, og om at glæden er essentiel for os. Vi skal finde glæden i os selv, og det er den vej vi skal gå 🙂 Her får du ottende gode råd til denne Sunde Søndag.

8. Grin og vær glad:

Har du fået grinet i dag? Sådan helt nede fra maven af?

SONY DSC

Ofte leder vi efter glæden udenom os selv, i stedet for at finde glæden indeni os selv, for det er nemlig der man virkelig finder den. Glæde afhænger af os, og hvorvidt vi vælger at modtage den eller afvise den. En ting er sikkert, vi har det meget bedre når vi er glade, og for mig og sikkert mange andre også, er det utrolig vigtigt at være glad, både for mit velbefindende, min dag, og hele min udstråling. Det og så at grine og have det sjovt kan vende helt om på dagen. Og heldigvis er det let at blive smittet af latter! Lyden af ​​brølende latter er langt mere smitsom end nogen hoste eller nys. Når grin bliver delt, binder det mennesker sammen og øger lykke og intimitet. Latter udløser også sunde fysiske forandringer i kroppen. Humor og latter styrker dit immunforsvar, øger din energi, mindsker smerter, og beskytter dig mod de skadelige virkninger af stress. Bedst af alt, denne uvurderlige medicin er sjov, gratis og nem at bruge! Happiness is our birthright!

Laerke i store sko Lærke-1998

Et godt råd til hvordan du kan komme i godt humør, er ved at grine kunstigt, hvis du ikke kan ægte. Det kunstige grin kan (især hvis du gør det med andre) blive meget komisk, og få den ægte latter frem! Prøv også at lave skøre former for latter, udforsk dig selv og bliv overrasket!

Jeg ønsker dig en glædesfyldt søndag med masser af latter.
Og her er en lille hjemmelavet video, som måske kan få dig i grinehumør!?