Stærk salat!

Spændende salater er bare tingen! Jeg elsker at spise salat, på alle tider af døgnet. Jeg laver altid en stor salat til aftensmaden, og det som ikke bliver spist der, spiser jeg enten senere på aftenen, inden jeg går i seng, eller om morgenen til morgenmaden!

I går aftes fandt jeg på en virkelig god og stærk salat. Jeg følte for at blande lidt af hvert i den og så lave en hot dressing! Den blev super lækker, og stærk på den gode og sunde måde. Sådan lidt en brændende fornemmelse i halsen, så man siger wow, med et twist af surhed fra citronen.

Grøntsager til salatenTil salaten skal du bruge (helst økologisk):

  • 1 æble
  • ½ avocado
  • 2 blommer
  • 2 figner
  • ½ stor rød peberfrugt
  • 1/3 agurk
  • 1 stor tomat
  • 1 god portion spinat blade
  • 1 god portion iceberg salat

Agurk, æble, peberfrugtSkær agurk, æble og peberfrugt i terninger og put i en stor skål.

Blommer, tomat, avocadoSkær nu blommer, tomat og avocado i skiver og hæld det over i skålen.

IcebergTag iceberg salaten, hak den let og drys henover resten.

SpinatDrys derefter spinatbladene henover salaten i skålen.

Stærk SalatBland salaten forsigtigt og skær figner i skiver/både og pynt dem på toppen.

DressingLav nu dressingen. Til den skal du bruge:

  • 2 spsk. extra jomfru olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • Lille tsk. revet øko citronskal
  • Lille tsk. ingefærsaft (Riv ingefær på et rivejern og pres saften ud med fingrene)
  • 1 fingerspids himalayasalt
  • 1 fingerspids cayennepeber i pulverform

Dressing på salatRør alle disse ingredienser sammen og hæld henover salaten.
Dette skulle holde til 1-3 personer, alt efter hvor meget salat hver enkelt spiser.

God fornøjelse! 😉

4 thoughts on “Stærk salat!

  1. Den må vi prøve! Jeg er ret kræsen når det gælder krydderurter og specielle ting, men kan lide alt der er i den salat. Dressingen er jeg spændt på for det er skønne ingredienser med “bid i” 🙂

    1. Ja det blev også en succes her! Dressingen er helt sikkert prikken over i’et 😉

  2. Enig. Den dressing må afprøves. Den lyder lækker! Hvilket salaten selvfølgelig også gør. Elsker figen i salat.

    1. Tak for din kommentar Rita 🙂 Ja, figen er bare skønt, og virkelig lækker i denne salat!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *