Quinoa-småkager

Quinoa er skønt i meget forskelligt slags mad. Jeg bruger det både i desserter, som morgenmad, som pålæg og til aftensmad! Og nu har jeg også lavet småkager med quinoa i. Det giver en god konsistens mens bananen, fignerne, nødderne og kokos giver smagen 🙂

Quinoa er den eneste vegetabilske fødevare, der indeholder alle de essentielle aminosyrer, vitaminer og sporstoffer, mens den ikke indeholder gluten. Quinoa indeholder også B2, folat, magnesium, fosfor, kalium, zink, selen, lysin, mangan og jern. Denne særlige kombination af næringsstoffer og antioxidante materialer, hjælper med at forhindre både celleskader og hjertekarsygdomme. Quinoa indeholder næsten dobbelt så meget fiber som de fleste kornsorter. Fiber er mest kendt for at lindre forstoppelse, men det hjælper også til at forebygge hjertesygdomme, ved at mindske højt blodtryk og diabetes.

Her er der lidt bonusinformation, om nogle af de mineraler og vitaminer der er i quinoa:

  • Jern hjælper med, at holde vores røde blodlegemer sunde og er grundlaget for hæmoglobin dannelse. Jern transporterer ilt fra én celle til en anden, og leverer ilt til vores muskler.
  • Magnesium hjælper med, at få blodkarrene til at slappe af og derved lindre migræne. Andre sundhedsmæssige fordele som magnesium hjælper med er f.eks. regulering af kropstemperaturen, afgiftning, energiproduktionen, og dannelsen af​​ sunde knogler og tænder.
  • B2 forbedrer energimetabolisme i hjernen og muskel celler, og er kendt for at skabe en ordentlig energiproduktion i cellerne.
  • Mangan er en antioxidant, som hjælper med, at forhindre beskadigelse af mitokondrier i energiproduktionen, samt at beskytte røde blodlegemer og andre celler fra skade af frie radikaler.

Og nu til opskriften. Til ca. 30 stk. quinoa-småkager skal du bruge:

  • 120 gr. mandler
  • 50 gr. hasselnødder
  • 1 moden banan
  • 1 dl. frisk kokosvand (evt. fra kokosnød)
  • 100 gr. tørrede bløde figner
  • 10 gr. kakaonibs
  • 50 gr. revet kokos (gerne frisk fra en kokosnød)
  • 50 ml. quinoa
  • 100 ml. vand

quinoasmåkager-4620 quinoasmåkager-4627

Start med at sætte quinoaen over sammen med de 100 ml. vand og lad det koge op, og derefter stå og simre på lavere varme indtil alt vandet er suget ind.

quinoasmåkager-4614 quinoasmåkager-4615quinoasmåkager-4618 quinoasmåkager-4622

Imens blender du nødderne til mel i en foodprocessor eller andet der kan blende kraftigt. Blend derefter bananen, kokosvandet og fignerne, indtil det er blevet en lækker samlet masse. Bland det hele sammen i en stor skål og tilsæt kakaonibs samt det revet kokos.

quinoasmåkager-4624 quinoasmåkager-4625quinoasmåkager-4626 quinoasmåkager-4630

Når quinoaen er færdig, rører du den sammen med det andet. Hvis du synes, at dejen er for blød, kan du blende flere nødder og putte dem i.

quinoasmåkager-4632quinoasmåkager-4634

Form småkager på en bageplade med bagepapir og put ind i en forvarmet ovn på 200 grader. De skal have mellem 15 og 20 minutter, hold øje regelmæssigt, da de hurtigt kan blive brændte! De er lækrest på dagen, hvor de er bagt, da de mister deres sprødhed dagen efter, men de kan blive sprøde igen, hvis du putter dem ind i ovnen i nogle minutter.

quinoasmåkager-4637quinoasmåkager-4644

Nyd disse sunde og søde quinoa-småkager på en hyggelig eftermiddag, som dessert eller server for gæster. De er også sunde nok til, at kunne tages med på arbejde og spises i frokostpausen! 😉

quinoasmåkager-4648

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *