Økologi – er det vi kan li’

Hvor bevidste er vi egentlig, om hvad vi putter i munden? Verden i dag er fyldt med kunststoffer og kemikalier, pakket ind i noget der ser indbydende ud, men husker vi at kigge på ingredienslisten? Kan vi overhovedet forstå alle de mærkelige ord der står på bagsiden? Og hvorfor er det lige, at der markeres når noget er økologisk og ikke når noget er kemisk? Økologisk mad er bare mad. Ikke-økologisk mad er mad, der er tilsat sprøjtegifte, konserveringsmidler, kunstige sødestoffer, e-numre osv. og det er dem der efter min mening skal være markeret som en pesticidsprøjtede madvare. De ryger direkte ned i vores krop med hver eneste bid, og de er med til at påvirke vores indre system og miljøet negativt.

Økologi er godt for dig

Mad med sprøjtegifte påvirker ikke kun vores krop, det påvirker også naturen! Ikke-økologisk mad er med til at forurene drikkevandet, skade dyrelivet og udrydde naturens planter og insekter. I økologisk landbrug må der ikke bruges kunstgødning, pesticider eller GMO (genetisk modificerede organismer.) Dette foregår på naturens vilkår, uden manipulation. Økologiske afgrøder indeholder også flere næringsstoffer end konventionelle afgrøder. Ved at vælge økologisk undgår du således uønsket kemi, du gavner miljøet, og du indtager også automatisk flere vitaminer og mineraler, altså en win-win situation 🙂

Økologi er godt for miljøet

I min verden burde alt være økologisk, og så godtroende som jeg er, synes jeg, at det er svært at forså, hvorfor alt ikke er! Hvorfor vi overhovedet har opfundet noget, som ikke gavner vores krop og velvære.

Hvordan kan du gøre en forskel? Det kan du ved udelukkende at købe økologisk. Prioritere din egen sundhed, din families, og ikke mindst planetens. Dyrk din egen økologiske køkkenhave, spis det som er i sæson, og støt de lokale økologiske landmænd. Og ja økologi er som oftest dyrere end de konventionelle varer, men hvad betyder et par kroner ekstra, når det handler om din egen krops sundhed og velvære?

Økologi - er det vi kan li'-2693

Se mine 10 gode tips til at få råd til økologi i mit blogindlæg: ”Sådan får du råd til økologi”.

Hvis du køber et stykke dansk konventionelt frugt, så er du sikker på, at få pesticidrester med i over halvdelen af den købte frugt (i følge den seneste pesticidrapport). Køber du et stykke konventionelt udenlandsk frugt, så kan du finde kemirester i cirka syv ud af 10 stykker. Det er dokumenteret, at giftrester i vores mad kan virke hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og ligeledes påvirke vores hjerner negativt. Særligt børns hjerner er sårbare, og stofferne kan forringe børnenes hukommelse, koncentrationsevne og intelligens. Dermed udgør konventionelle fødevarer en sundhedsrisiko. Se kildehenvisningen her.

Økologi - er det vi kan li'-0825

Her er en video, hvor man ser hvad der sker i kroppen på en svensk familie, når de skifter over til kun at spise økologisk. Resultatet vil få dig til, at droppe de konventionelle madvarer!

Hvorfor leve økologisk?

  1. Fordi det er det naturlige valg.
  2. Fordi du undgår sprøjtegifte, herunder konserveringsmidler, kunstige sødestoffer, e-numre, pesticider og GMO.
  3. Fordi du gavner miljøet og naturen ved at mindske forurening.
  4. Fordi du får flere næringsstoffer, dermed flere vitaminer og mineraler og dermed mere smag.
  5. Fordi du elsker dig selv, din krop og dine nærmeste!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *