Konfekt-hjerter med lakrids

Glædelig 2. søndag i advent! 😀 I går var en rigtig hjemme-jule-hygge-dag. Imens det storm-blæste udenfor hørte jeg julemusik, redigerede jule-episode af Lærkes Lækkerier og så lavede jeg flere lækkerier i køkkenet, nemlig disse Konfekt-hjerter med lakrids, som også smager af kanel og chokolade! Uhmenum de blev gode, og skal senere i dag med til vegansk julefrokost i Århus!

Konfekt-hjerter med lakrids-4320

Du får den lette opskrift her:

For at lave over 30 små konfekt-hjerter med lakrids, skal du bruge:

  • 150 g mandler
  • 170 g bløde dadler
  • 50 g kokos
  • 30 g kokosolie
  • 20 g rå kakaopulver
  • 2 spsk. lakrids ekstrakt
  • 2 tsk. ceylon kanel

Sådan gør du:

Konfekt-hjerter med lakrids-4302 Konfekt-hjerter med lakrids-4303Konfekt-hjerter med lakrids-4304 Konfekt-hjerter med lakrids-4306

Mal mandlerne til groft mel i din foodprocessor. Tilsæt så de udstenede dadler, kokos, kakaopulver, lakrids ekstrakt, kanel og kokosolie. Hvis kokosolien er meget hård, hvilket den som oftest er her om vinteren, så er det en god idé at smelte den først. Blend så det hele i foodprocessoren, indtil det har fået den rette konsistens.

Konfekt-hjerter med lakrids-4308 Konfekt-hjerter med lakrids-4309

Tag så nogle hjerteforme frem og pres konfekten ned i. Stil dem i fryseren i en times tid så de bliver hårde og dermed let kan tages ud af formen.

Konfekt-hjerter med lakrids-4323

Opbevar dem i køleskabet i en lukket beholder. De kan fint holde sig en uges tid.

Konfekt-hjerter med lakrids-4325Konfekt-hjerter med lakrids-4336

Jeg har flere lækre juleopskrifter i min e-bog “Julelækkerier” – se mere her!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *