Glutenfrie og veganske luciaboller

Nu er det snart luciadag, og dermed er det tid til glutenfrie og veganske luciaboller. De er utrolig lette at lave og smager super godt, og så er de helt uden sukker, det er nemlig slet ikke nødvendigt, synes jeg.

Luciabollerne er lette og luftige indeni 😉

Til ca. 18 stk. skal du bruge:

  • 100 g plantesmør
  • 4 dl rismælk
  • 4 spsk. loppefrøskaller
  • 2 tsk. tørgær
  • 1 tsk. himalayasalt
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 stor tsk. gurkemeje
  • 75 g tapiokastivelse
  • 200 g boghvedemel
  • 150 g sorghummel
  • Rosiner til pynt (ca. 36 stk.)
  • Pensling med sojafløde

Sådan gør du:

Smelt plantesmøret og tilsæt derefter rismælken til gryden, så du opnår den helt rigtige temperatur på ca. 37 grader. Hæld det derefter over i en stor røreskål og bland loppefrøskallerne i. Mål de tørre ingredienser op i en anden skål og hæld i af to omgange. Sørg for at tørgæren er blevet blandet sammen med melet inden det tilsættes. Lad røremaskinen røre det godt og grundigt. Hæld det derefter ud på et meldrysset bord (f.eks. med rismel) og lav en lang pølse af dejen. Del dejen i passende bidder (ca. 18 stk.) og lav så små pølser af hver enkelt, som du derefter former som luciaboller (se foto.) Put dem over på en bageplade med bagepapir på og lad dem alle hæve overdækket i ca. 45 minutter.

Pensel dem derefter med sojafløde og pres en rosin i hver oprulning. Put luciabollerne ind i en forvarmet ovn på 220 grader (uden varmluft) og bag dem en plade af gangen i ca. 13 minutter, indtil de er blevet gyldne 😉

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *