Glutenfrie og veganske klatkager

Her har jeg lavet nogle glutenfrie og veganske klatkager, som er fyldt med mange spændende, velsmagende og sunde ingredienser. Klatkagerne er helt uden tilsat sukker, og kun sødet med en anelse æblemos. Du kan derfor sagtens spise dem som andet end dessert, og de er ideelle at servere for børn.

Klatkager er egentlig originalt lavet med en rest risengrød. Du kan også sagtens udskifte den kogte quinoa med risengrød eller almindelige ris, hel boghvede, hirse, glutenfrie havregryn eller hvad du nu måtte have som rester af lignende ingredienser. Men hvis du ikke har nogle rester, så bare kog en ny portion quinoa ligesom opskriften siger.

Til ca. 36 stk. skal du bruge:
  • 1 spsk. loppefrøskaller + 6 spsk. vand
  • 25 g hørfrø + 250 ml vand = hørfrøskum
Sådan gør du:

Start med at koge quinoa og vand i en gryde. Bland så loppefrøskallerne med de 6 spsk. vand i en lille skål og lad det stå og trække. Bland hørfrøene med vandet i en lille gryde og lad det koge i 5 minutter imens du rører. Det bliver tykt og kaldes for hørfrøskum. Du kan si hørfrøene fra og nøjes med at bruge kogevandet, men jeg bruger det hele i denne opskrift, for at få fuld udbytte af hørfrøene.

Blend sesamfrø, mandler, græskarkerner og solsikkefrø i en foodprocessor og put over i en stor røreskål. Bland kokosmel, quinoamel og vaniljepulver i. Riv guleroden og put den derned sammen med plantedrikken, æblemosen og kokosolie (smelt den først hvis den ikke er flydende). Tilsæt den kogte quinoa når den er færdig samt loppefrøskallerne og hørfrøskummet. Bland det hele godt og grundigt.

Varm så en pande på middel varme med kokosolie og steg så klatkagerne. Du kan nok stege ca. 4 klatkager af gangen.

Spis dem varme eller kolde. De kan spises som de er eller med friske bær eller syltetøj. Opbevar dem i køleskabet hvor de kan holde sig gode i nogle dage.

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration”, mine 3 hemmelige tips til sunde madvaner, samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Dette blogindlæg indeholder affiliate link.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *