Glutenfri pærekage med ingefær

En mættende glutenfri pærekage med ingefær, som smager dejlig sødt af pære og med en god smag af den stærke ingefær. Kagen er vegansk og dermed også laktosefri.

Jeg havde købt nogle pærer som ikke smagte så godt rå, da de var for beske. Heldigvis smagte de skønt da de blev varmebehandlet og kom i denne glutenfri pærekage. Kagen er også julevenlig og for at gøre den endnu mere julet så kan du tilføje lidt kanel og kardemomme i dejen!

Til en form der måler ca. 10×25 cm skal du bruge:

  • 3 pærer
  • 10 g ingefær
  • 3 spsk. hørfrøpulver
  • 6 spsk. vand
  • 75 g kokosolie
  • 75 g kokossukker
  • 2 dl rismælk
  • 100 g fuldkornsrismel
  • 150 g sorghummel
  • 1 tsk. xanthan gum
  • 2 tsk. bagepulver
  • For mere julet version: 1 tsk. kanel og ½ tsk. kardemomme

Sådan gør du:

    

Bland hørfrøpulveret med vandet og lad det stå og trække. Smelt kokosolien og put den derefter i en stor skål sammen med rismælk og kokossukker. Tilsæt så hørfrømassen og revet ingefær og rør godt rundt. Bland de tørre ingredienser i en anden skål og hæld derefter i de våde ingredienser.

  

Fjern så kernehuset fra dine pærer (skræl dem evt. også) og skær dem så i skiver. Put halvdelen af dejen i en aflang form med bagepapir, og put så alle pæreskiverne i, på nær dem som du vil pynte kagen med øverst. Put så resten af dejen oven på pærerne og flad den ud med en dejskraber. Put kagen ind i en forvarmet ovn på 200 grader, her skal den bages i ca. 40 minutter. Lad kagen afkøle sig på en forhøjet rist inden den skæres i og spises.

Kagen kan holde sig et par dage i stuetemperatur.

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂

Dette blogindlæg indeholder affiliate link.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *