Energikugler!

Disse energikugler er fulde med lækre råvarer, som er økologiske, styrker dit immunforsvar, giver dig energi, og så er de selvfølgelig lavet med kærlighed.

I denne her opskrift bruger jeg valnødder og cashewnødder. Nødder er en af sundeste måder at få dækket sin sult på. De er sukkerfrie og fulde af sundt fedt, proteiner, fiber, vitaminer og mineraler. Valnødder smager fantastisk, og så er de også virkelig fantastiske! De er nemlig rigere på antioxidanter end alle andre nødder. En amerikansk undersøgelse viser, at antioxidanterne i valnødder er 2-15 gange så effektive som antioxidanten E vitamin. Valnødder er også en rigtig god vegetabilsk kilde til omega-3 fedtsyrer, som en del mennesker får for lidt af. De sunde fedtstoffer der findes i nødder, medvirker til at kroppen holder sig sund og rask. Nødder gavner både dit hjerte, blodtryk, kredsløb, fordøjelse og immunforsvar. Små mængder nødder burde altid indgå i din kost, også selvom du ønsker, at komme ned i vægt. Nødder mætter også godt, fordi de både indeholder fedt, kostfibre og protein.

energikugler-8191

Til grundbasen på disse energikugler (ca. 25 stk.) skal du bruge:

  • 100 g valnødder
  • 40 g cashewnødder
  • 200 g dadler
  • 30 g kokosmel
  • 30 g kokosolie

De andre ingredienser som du kan blande i kunne f.eks. være:

  • Gojibær
  • Morbær
  • Frysetørrede bær
  • Figen
  • Abrikos
  • Chiafrø
  • Kakaonibs
  • Tranebær

Listen kan blive ved, bare lad fantasien styre her 😉

Enten kan du stoppe her, eller også kan du rulle kuglerne i superfoods! Det kunne f.eks. være:

  • Hybenpulver
  • Chlorellapulver
  • Spirulinapulver
  • Kakaopulver
  • Lakridspulver
  • Kokosfibermel eller kokosmel
  • Bærpulver
  • Kanel
  • Gurkemeje
  • Lucumapulver

Igen, så kan listen også blive ved her, og variere alt efter hvad du har derhjemme 😉

Sådan gør du:

energikugler-2286 energikugler-2287energikugler-2290 energikugler-2292

Put nødderne i din foodprocessor og blend indtil de er hakket i små stykker. Tag så stenene ud af dadlerne og hæld oveni nøddeblandingen, sammen med kokosmelet og kokosolien. Blend nu indtil det er blevet til en klistret masse.

energikugler-2293 energikugler-2294

Hæld nu de forskellige lækre ingredienser, som du vil putte i dine energikugler, ud på et skærebræt og hak evt. i mindre stykker. Gør også pulveret klar, hvis du vil rulle dem.

energikugler-2297 energikugler-2298

Tag en lille håndfuld af grundbasen og bland de ingredienser i, som du har lyst til. Det kunne f.eks. være lidt kakaonibs, lidt morbær og frysetørrede hindbær. Tril dem til kugler og rul dem derefter i en slags pulver som f.eks. hybenpulver.

energikugler-8175Opbevar dem i en lukket beholder i køleskabet. Der kan de sagtens holde sig i over en uge.

energikugler-8180

Disse energikugler er gode som en lille dessert, eller til hvis du lige har brug for et energikick indimellem dine måltider. Nyd dem – de er sunde!

energikugler-8177energikugler-8194

PS. Her kan du se videoen, hvor jeg viser dig hvordan de laves! 😉

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂