Chokoladeis

Hvis du spørger en person, om han/hun bedst kan lide chokoladeis, vaniljeis eller jordbæris, så oplever jeg, at de fleste svarer chokoladeis! Ja hvem kan da ikke lide chokoladeis? … øm mig? Faktisk har jeg aldrig rigtig brudt mig om chokoladeis… indtil jeg selv prøvede at lave en! Hjemmelavet vegansk chokoladeis er super godt! Og i anledningen af min kærestes fødselsdag, har jeg lavet denne lækre chokoladeis, som er hans yndlings!

chokoladeis-01437

Ingredienser til chokoladeisen:

  • 1 stor moden avocado
  • 10 friske dadler uden sten (ca. 130 gr.)
  • 4 spsk. lecitin granulat
  • 40 gr. rå kakaopulver
  • 4 dl. vand
  • 1 knivspids himalaya salt
  • ½ tsk. vaniljepulver

Sådan gør du:

chokoladeis-2567chokoladeis-2568 chokoladeis-2569chokoladeis-2572

Blend alle ingredienserne i en blender, eller andet du har i hjemmet, som har samme funktion. Køl isen ned i køleskabet og hæld den derefter ned i din ismaskine og følg instrukserne til din ismaskine.

Hvis du ikke har en ismaskine, kan du også sagtens lave den. Du skal bare, efter at have blendet ingredienserne, fryse det ned i ca. 4 timer og så røre rundt i den ca. hver halve time, så undgår du nemlig de fleste iskrystaller.

Så heldig ejer af en ismaskine eller ej, så er det bare med at komme i gang, med at lave denne skønne is!

chokoladeis-01436

Hvis du vil servere chokoladeisen til gæster, så blend ismassen på forhånd og sæt den på køl, og lav først selve isen på ismaskinen en halv time før den skal serveres. Den er nemlig allerbedst, lige når den er lavet. Isen kan selvfølgelig også gemmes, og skal som alle andre is opbevares i fryseren. Dog tager den lidt længere tid end normale is om at tø, så husk at tage den op af fryseren ca. 20 minutter før den skal spises 😉

chokoladeis-01443

Drys med f.eks. rå kakaonibs og gojibær! Bring on the sun and icecream! <3

chokoladeis-01439

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *