Chili sin carne

Nu hvor jeg har boet i Spanien i 5 år, er det vel på tide, at der kommer en ret med et spansk navn på bordet! Nemlig Chili sin carne! I de sidste par måneder har jeg eksperimenteret med forskellige slags chili sin carne, og nu har jeg endelig fundet min favorit! En væsentlig forskel er, at du river guleroden og squashen, det gør det hele mere blødt og samler retten sammen. Også sammensætningen af krydderier giver denne Chili sin carne sit eget præg, og gør dine smagsløg glade 😉

Til denne lækre gryderet for 2 personer skal du bruge:

  • 200 gr. bønner (røde kidney bønner eller sorte bønner)
  • 1 løg
  • 1 spsk. kokosolie til stegning
  • 1 stor revet gulerod (ca. 100 gr.)
  • ½ revet squash (ca. 150 gr.)
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 dåse økologisk hakkede tomater
  • 1 tsk. rå kakao
  • ½ tsk. cayennepeber (eller smag til)
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. stødt koriander
  • 2 tsk. oregano
  • Krydr med salt og peber
  • Hvis du har lyst, kan du også bruge 2 fed hvidløg, for at gøre retten endnu stærkere.

Sådan gør du:

Sæt dine bønner i blød i koldt vand natten over eller mindst 8 timer før kogning. Start madlavningen med at hælde vandet fra bønnerne og skylle dem i koldt vand, hvorefter du koger dem i nyt koldt vand.

chili-sin-carne-01147
Her har bønnerne kogt færdigt.

De skal koge ca. 1 time, men læs hellere på indpakningen af bønnerne.

chili-sin-carne-01142

Når der er ca. 30 minutter tilbage, kan du gå i gang med at lave resten af retten. Hak derfor løgene og put dem over i en gryde med kokosolie i bunden og stil til side.

chili-sin-carne-01143 chili-sin-carne-01144chili-sin-carne-01145 chili-sin-carne-01146

Riv så squash og gulerod og skær peberfrugt over i tern.

chili-sin-carne-01148

Steg løgene og krydderierne indtil løgene er gennemsigtige, og tilsæt resten af grøntsagerne samt de hakkede tomater.

chili-sin-carne-01149

Rør rundt indtil det koger, og tilsæt bønnerne (uden vandet) når de er klar. Lad det simre på middel varme i 10-15 minutter.

chili-sin-carne-01152

Server med en lækker salat til og nyd din lækre Chili sin carne! 🙂 En af mine favoritter for tiden!

chili-sin-carne-01154 chili-sin-carne-01155