Bønnepostej

Mangler du inspiration til noget nyt pålæg? Her har jeg lavet en skøn opskrift på bønnepostej. Den er smørbar, cremet og helt glutenfri og plantebaseret dvs. vegansk.

Den er baseret på bønner, som gør den super proteinrig, og kan derfor sagtens udskiftes med animalsk pålæg! Det er super let at lave denne bønnepostej og så smager den rigtig godt. Den er børnevenlig da den er mild i smagen.

Til denne bønnepostej skal du bruge:

  • 1 dåse kidney bønner
  • 40 g solsikkekerner
  • 10 g soltørrede tomater
  • 2 spsk. ekstra jomfru olivenolie
  • 1 tsk. sød paprika
  • 1 tsk. himalaya salt
  • Smag til med peber
  • Evt. lidt citronsaft

Sådan gør du:

Hæld vandet fra kidney bønnerne og put bønnerne i din foodprocessor. Tilsæt solsikkekerner, soltørrede tomater, olivenolie, paprika, salt og peber. Blend det godt og grundigt indtil det har fået en ensartet cremet konsistens. Hvis du ikke har en foodprocessor kan en stavblender også bruges. Put bønnepostejen over i en skål eller tætlukket beholder og opbevar den i køleskabet. Den kan holde sig i over 1 uge.

Tilmeld dig hjertens gerne mit nyhedsbrev (TILMELD DIG HER) – Og få min GRATIS e-bog “Grøn og sund inspiration” samt ca. 1 månedlig mail med sunde opskrifter og nyheder fra bloggen 🙂